Hindbærflødeskum Hindbærflødeskum Opskrift til 12345678910 portion Opskrift til 1 portion Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 5 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på hindbærflødeskum lavet på hindbær, piskefløde, flormelis og vaniljesukker. Brug hindbærskummet til kager og desserter. Ingrediensliste 100 g. frosne hindbær 2 spsk. sukker 2,5 dl. piskefløde 2 spsk. flormelis 1 tsk. vaniljesukker Fremgangsmåde Put frosne hindbær og sukker i en lille gryde. Bring langsomt i kog og lad det koge i 5 minutter. Lad din bærblanding afkøle og blend den derefter til en ensartet blanding. Lad den køle helt af på køl. Pisk piskefløde med vaniljesukker og flormelis til du har en fast flødeskum. Vend den kolde bærblanding i flødeskummet. Smag evt. til med mere flormelis alt efter hvor sød du vil have den. Brug din hindbærflødeskum til dessert, i kager og meget mere. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på hindbærflødeskum Hindbærflødeskum er super nemt at lave og så smager det skønt på kager, til desserter og meget mere. Det er samtidig super nemt at lave, da det blot laves på hindbær, piskefløde, flormelis og vaniljesukker. Vi bruger blandt andet hindbærskummet ovenpå brownie for at give noget syrlighed til at balancere det søde fra brownien. Men ellers kan det også bruges som topping på mazarinkager, pandekager, vafler og meget mere. LÆS OGSÅ: Små marengskys Flødeskum med hindbær Det er jo i princippet blot en hindbærkompot, som bliver vendt i flødeskum. Derfor kan du også sagtens lave det med andre bær end hindbær. Det kunne være blåbær, jordbær, brombær eller en blanding af flere slags bær, hvis du vil lave en bærflødeskum i stedet. Hindbærcreme Uanset om du kalder det for en hindbærflødeskum eller en hindbærcreme, så er det i hvert fald super lækkert. Som sagt, så bruger vi det gerne til at give modspil til søde desserter, så der kommer noget syrlighed. Så hvis du ikke er til desserter og kager, som er alt for søde, så kan vi varmt anbefale at servere sådan en omgang her til. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Kan man bruge friske kirsebær i stedet for frosne hindbær og hvor mange gram skulle man så bruge? Hilsen Elizabeth Svar