Hindbærmarmelade

Hindbærmarmelade
Opskrift til glas Opskrift til 1 glas

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

25 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på hjemmelavet hindbærmarmelade lavet på få ingredienser. Lav din egen hindbærsyltetøj og server den til morgenbordet.

Ingrediensliste

  • 225 g. frosne hindbær
  • 100 g. sukker
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 stk. husblas

Fremgangsmåde

  1. Læg husblas i blød i koldt vand.
  2. Kom hindbær, sukker og citronsaft i en gryde.
  3. Varm gryden op ved svag varme.
  4. Lad det hele simre i 10-15 minutter eller indtil bærrene er kogt ud. Rør jævnligt i gryden.
  5. Mos bærrene med en gaffel eller lad dem være hele.
  6. Vrid husblas for vand. Tilsæt drænet husblas til den varme marmelade. Rør det godt ud.
  7. Tag gryden af varmen og lad marmeladen køle af.
  8. Hæld marmeladen på et glas (evt. skyllet i atamon eller alkohol). Lad den køle af. Når den er kølet af, så sættes låg på og marmeladen sættes på køl.
Bedøm denne ret

Opskrift på hindbærmarmelade

Lav din helt egen hindbærmarmelade og forkæl venner og familie med hjemmelavet syltetøj til morgenbordet. Der er intet som hjemmelavet marmelade og vi laver det gerne ofte, da det simpelthen smager så godt. Det kan bruges som tilbehør til hjemmebagte boller, pandekager, vafler, æbleskiver og meget mere. Det kan også bruges som fyld i kager som lagkager, islagkager osv. Samtidig er det slet ikke svært at lave hjemmelavet hindbærmarmelade, da det kræver få ingredienser og er hurtigt at bikse sammen.

Du kan bruge frosne hindbær eller tage på hindbærjagt i skoven. Måske du er heldig at bo tæt på et område, hvor man kan plukke hindbær i sensommeren. Det plejer at være de mest fantastiske hindbær, som har masser af sødme. De egner sig perfekt til marmelade eller bare som en lille snack.

LÆS OGSÅ: Jordbærmarmelade

Hindbærmarmelade

Hindbærsyltetøj opskrift

Uanset om du kalder det for hindbærsyltetøj eller hindbærmarmelade, så kan vi godt blive enige om, at det bare er super lækkert. Det vi godt kan lide ved hindbærudgaven er, at den ofte har lidt mere syrlighed end eksempelvis jordbærmarmeladen. Den egner sig perfekt til en hjemmebagt bolle med ost og smør, men kan altså også anbefales i en peanutbutter&jelly sandwich.

Hvordan opbevarer jeg det bedst?
Efter du har lavet marmeladen, så skal den opbevares i et glas eller i en lufttæt beholder. Vi bruger altid gamle syltetøjsglas eller patentglas, som vi lige skyller i atamon eller alkohol. Så forlænger man nemlig holdbarheden på marmeladen. Hvis der er taget hul på den, så skal marmeladen opbevares på køl. Ellers kan du blot opbevare uåbnede glas et køligt, mørkt sted.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar