Hjemmelavet Daim chokolade

Hjemmelavet Daim chokolade
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på hjemmelavet Daim, som kan bruges til hjemmelavet Daim islagkage eller alm. is. Det kan også spises som det er eller puttes i kage. Opbevar det i en lufttæt beholder i køleskabet, så holder det sig længe.

Ingrediensliste

  • 125 g. sukker
  • 50 g. smør
  • 25 g. lys sirup
  • 40 g. mandler
  • 100 g. lys chokolade

Fremgangsmåde

  1. Kog 3 dl. vand og læg mandler heri. Lad mandlerne koge i ca. 1 min. Hæld vandet fra. Smut mandler fri for skræl. Hak mandler meget fint eller blend dem i en minihakker eller foodprocessor, så de bliver malet helt til mel.
  2. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  3. I en gryde hældes smør, sukker og lys sirup i. Lad det koge op ved medium varme under omrøring (det er vigtigt, at sukkeret smelter og massen bliver helt ensartet). Når din masse er ensartet og bobler en smule op, så tilsættes de hakkede mandler.
  4. Lad massen simre under omrøring, indtil massen skifter farve til en mørkere farve, ligesom karamel. Tag blandingen af med det samme og hæld det ud på dit bagepapir.
  5. Brug en dejskraber til at fordele massen ud i et tyndt lag (så tynd du vil have din daim), men det skal gå hurtigt, da karamellen begynder at sætte sig hurtigt.
  6. Når du har den ønskede tykkelse, så tager du en kniv og skærer dine ønskede størrelser ud. Du skal ikke skille massen fra hinanden, men blot lave afmærkninger med kniven, da det gør det lettere at knække daimen fra hinanden, når den er helt størknet.
  7. Lad den køle helt af og knæk herefter dine daimstykker ud.
  8. Smelt din chokolade over vandbad.
  9. Dyp dine daimstykker ned i chokoladen eller pensl chokoladen på.
  10. Lad chokoladen størkne og voila, så har du hjemmelavet daim!
Bedøm denne ret

Hjemmelavet Daim chokolade

Har du prøvet at lave din egen Daim chokolade før? Ellers kan vi klart anbefale dig at begive dig ud i projektet! Det er super nemt. Denne hjemmelavet Daim chokolade kan du bruge til blandt andet Islagkage eller bare som noget lækker knas til en almindelig isdessert.  Du kan selvfølgelig også spise den som den er – vi dømmer ikke! Faktisk består Daim chokolade kun af få ingredienser. Det er  desuden heller ikke et projekt, som er særlig tidskrævende.

LÆS OGSÅ: Banankage med chokoladestykker

Hjemmelavet Daim chokolade

Daim chokolade opskrift

Vi elsker Daim og det er sjovt at prøve at lave sit eget. Det er nemlig et hyggeligt lille weekendprojekt. Og så er det jo bare fedt at sige, at man har lavet sin egen hjemmelavet chokolade. Det er selvfølgelig lidt nemmere at gå ned og købe en pakke i supermarkedet. Men det er altså bare lidt sjovere efter vores mening, at lave sit eget. Denne lille snack er også helt perfekt som konfekt til jul, til børnefødselsdagen eller bare som tilføjelse til weekendslikken, når trangen til noget godt og sødt trænger sig på. Hvis du bruger lys Marabou chokolade til at overtrække med, så smager det faktisk lige præcis som det man køber i butikkerne.

Hjemmelavet Daim karamel

Vi laver vores helt eget karamelfyld til at fylde de lækre chokolader med, så det minder så meget som den rigtige slags som muligt. Det er bare det nemmeste i verden at lave selv og består kun af smør, sukker og sirup som koges op. Kendetegnet ved Daim chokolade er jo selvfølgelig også det lækre knas indeni. Det gode knas er faktisk blot bare smuttede mandler, som enten hakkes fint i hånden eller som knuses i en minihakker eller foodprocessor. Det er altså bare et rigtig godt weekendprojekt med for eksempel børnene i køkkenet.  Ellers er det også perfekt som projekt til en hyggelig venindeaften, hvor i vil sørge for jeres egne lækre snacks.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

Skriv en kommentar