Hjemmelavet hummus

Hjemmelavet hummus
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter.

Beskrivelse

En nem og hurtig opskrift på hjemmelavet hummus lavet på kikærter og hvidløg blandt andet. Den er skøn som en sund dip eller som spread i sandwich eller burger. Den kan holde sig på køl i ca. en uge, hvis den er pakket i en lufttæt beholder.

Ingrediensliste

  • 400 g. kikærter på dåse
  • 0,5 dl. olivenolie
  • 2 spsk. tahin
  • 0,5 stk. citron
  • 2 tsk. hvidløgspulver
  • 0,5 tsk. stødt spidskommen
  • vand
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Dræn kikærter og skyl dem i koldt vand.
  2. Kom kikærter, olivenolie, tahin, saft fra citron, hvidløgspulver og stødt spidskommen i en foodprocessor eller blender. Blend det godt sammen og juster evt. løbende med vand eller mere olie for at gøre den tyndere.
  3. Blend det godt sammen og smag til med salt/peber og evt. mere citronsaft og spidskommen.
  4. Når den er blendet helt glat, så hældes den op i en skål.
  5. Kom evt. lidt kikærter og olie ovenpå samt et drys paprika for udseendets skyld.
  6. Sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på hjemmelavet hummus

Her får du vores bedste opskrift på hjemmelavet hummus. Vi elsker hummus i sandwich eller som dip. Det bedste er gulerødder og agurker skåret i stænger og så med en god skål hummus til. Det er nemlig den perfekte sunde dyppelse med den dejligste smag. I dag sælger nærmest alle butikker en eller anden form for hummus og man kan da blive fristet til at købe en færdiglavet. Men det er altså lige så nemt og meget billigere at lave sin egen. Det kræver blot en god blender, foodprocessor, stavblender eller minihakker, så er du godt på vej.

Den består af ganske få ingredienser og så kan man nemt justere den, så den passer til ens smagsløg. Vi er ikke så vilde med, hvis den bliver alt for syrlig, som nogle af dem man køber færdiglavet godt kan være. Så det er altså det gode ved at lave sin egen hummus. Så styrer man selv hvordan man vil have den til at smage.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på lækre dyppelser her

Hjemmelavet hummus

Hummus på kikærter

Vi laver vores hjemmelavet humus på kikærter fra dåse. Du kan dog også sagtens udbløde nogle rå kikærter. Så skal de bare koges og køle af, inden de blendes. Men ellers bruges de bare på samme måde som dem fra dåse. Vi synes det er nemt med dem fra dåse og så kan man altså lave sådan en omgang i løbet af nul komma fem. 

Udover kikærter på dåse, så bruger vi også hvidløgspulver i stedet for frisk hvidløg. Er du mere til frisk hvidløg, så brug blot det. Vi synes blot, at smagen hurtigt kan blive meget kraftig. Så det er nemmere at styre med hvidløgspulver.

Elsker du dip og dyppelse? Så bør du gå op opdagelse i vores opskrifter på disse lige her.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar