Sennepsdressing

Sennepsdressing
Opskrift til glas Opskrift til 1 glas

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedningstid

0 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker og cremet sennepsdressing, som er god til salater. Dressingen er med sennep, olivenolie, honning og eddike.

Ingrediensliste

  • 3 spsk. dijonsennep
  • 3 spsk. akaciehonning
  • 3 spsk. æblecidereddike
  • 7 spsk. olivenolie
  • salt/peber
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienser i en bøtte med låg. Ryst godt sammen til dressingen tykner.
  2. Brug staks efter. Man kan også opbevare i bøtten og så blot lige give den en rystetur inden den skal bruges.

Opskrift på sennepsdressing

Sennepsdressing er en klassisk dressing, der kombinerer den karakteristiske smag af sennep med en cremet og let syrlig konsistens. Den er utrolig alsidig og passer perfekt til salater, grøntsager, kartofler, fisk og kylling. Med få ingredienser kan du nemt lave en hjemmelavet sennepsdressing, der smager langt bedre end mange færdigkøbte varianter.

En sennepsdressing består typisk af sennep, olie, eddike og honning. Vi bruger også honning i vores sennepsdressing, da vi godt kan lide det søde modspil som honningen giver til dijonsenneppen. Det er en af vores go-to dressinger til sprøde salater, da dressingen smager godt ovenpå nærmest alle salater. Vi bruger den især ofte til kålsalater, da kålen bare bliver helt fantastisk med denne dressing på.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på grønne og sprøde salater her

Sennepsdressing

Dressing med honning og sennep

Det er en simpel dressing med honning og sennep. Det er en populær salatdressing og den kan laves i mange forskellige udgaver. Vi anbefaler også, at du smager dig frem, da det er en smagssag hvor kraftig man vil have sennepssmagen og hvor sød man vil have den. Vi kommer bare alle tingene i en lille bøtte og ryster det hele godt sammen, så dressingen tykner en smule og får den her fine gule farve.

Honning-sennepsdressing er kendt for sin perfekte balance mellem sødt og stærkt. Kombinationen af honning og sennep gør den velegnet til både salater, grillretter og som dip til grøntsagsstænger. Den kan også bruges som marinade til kylling eller laks.

Derfor bør du lave din egen sennepsdressing

Hjemmelavet sennepsdressing er både nem, hurtig og økonomisk at lave. Samtidig har du fuld kontrol over ingredienserne og kan tilpasse smagen præcis efter dine præferencer. Uanset om du søger en klassisk sennepsdressing eller en sødere honning-sennepsdressing, er hjemmelavet dressing et lækkert valg til hverdagens måltider.

Sennepsdressing

Sennep honning dressing

Her får du i hvert fald en god grundopskrift på sennep honning dressing. Det smarte ved den er også, at har du ikke æblecidereddike, så kan du også bruge citronsaft. Og har du ikke honning, så kan du bruge flydende sirup eller lignende i stedet. Så vi føler virkelig, at man altid har ingredienserne til sådan en salat på lager. Det er også derfor, at den er vores absolutte go-to salatdressing.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar