Hytteost pizzafoccacia

Hytteost pizzafoccacia
Opskrift til stk. Opskrift til 9 stk.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedningstid

25 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på de virale hytteost pizzafoccacia med pepperoni og ost. En lækker og nem idé til madpakken, som mætter godt.

Ingrediensliste

  • Dej

  • 450 g. hytteost
  • 4 stk. æg
  • 240 g. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • Fyld

  • 200 g. pizzasauce
  • 100 g. revet mozzarella
  • 70 g. pepperoni
  • 1 tsk. tørret oregano
Læg i kurven til
I samarbejde med Nemlig.com

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
  2. Blend hytteost og æg sammen med en stavblender eller i en almindelig blender.
  3. Kom det over i en skål. Rør så hvedemel, bagepulver og salt i.
  4. Gør en bageplade klar med bagepapir.
  5. Brug to skeer dyppet i vand til at forme bundene, så det ligner små pizzabunde.
  6. Fordel pizzsauce, revet ost, ønsket fyld og tørret oregano.
  7. Bag dem i midten af ovnen i ca. 20-25 minutter. Hold øje med dem efter 15 minutter.
  8. Tag dem ud og lad dem køle af.

Opskrift på hytteost pizzafoccacia

De virale hytteost pizzafoccacia skal du prøve! Vi har taget udgangspunkt i vores sundere hytteost proteinskinkeboller, som vi elsker herhjemme. Denne gang har vi så lavet dem til pizzafoccacia med pizzasauce, ost og pepperoni på. De er så lækre, hurtige at lave og et kæmpe hit. Selve dejen består af hytteost, æg og hvedemel, som blendes til en dej. Så fordeles dejen ud på en bageplade og herefter fordeles fyld. De bages i ovnen og voila, så er der altså lynhurtige pizzafoccacia, som heller ikke skal hæve.

Vi har haft dem i en lufttæt beholder på køl og så varmet dem i airfyer til frokost den seneste uge. Server med nogle grøntsagsstænger, så har du altså en mættende og solid frokost, som smager formidabelt. Hvis du har svært ved at få nok protein ind i kosten, så er disse super at lave. De indeholder nemlig masser af protein fra både æg og hytteost.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på sund madpakke her

Hytteost pizzafoccacia

Virale hytteost foccacia

Lige nu hitter det med hytteost i alle afskygninger på både Instagram og Tiktok. Det har egentlig været en trend, som har varet ved længe. Det er sjovt, som trends kommer og går. Vi mindes nemlig også, at det var meget in med hytteost for 6-7 år siden, hvor vi blandt andet lavede de her sundere pizzafoccacia, som også er lavet med havregryn. Disse er i stedet lavet med hvedemel og selve bunden bliver anderledes. De bliver lidt mere tunge end en almindelig gærdej, men lige til sådan nogle pizzafoccacia, der synes vi egentlig det passer rigtig fint.

Husk også, at hvis du vil have andet fyld, så kan du jo blot toppe dem med det, som du bedst kan lide. Vores børn elsker dem med skinketern på.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar