Indbagte hakkebøffer

Indbagte hakkebøffer
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

35 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på indbagte hakkebøffer med butterdej og pikantost. Serveret med bagte fritter og en creme fraiche dressing.

Ingrediensliste

  • Bagte fritter

  • 800 g. kartoffel
  • 400 g. gulerod
  • 3 spsk. olivenolie
  • 2 tsk. tørret timian
  • salt
  • Indbagte hakkebøffer

  • 600 g. hakket oksekød
  • 1 pk. butterdej
  • 60 g. pikant flødeost
  • 1 stk. æg
  • 20 g. sesamfrø
  • Creme fraiche dressing

  • 250 g. creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 0,25 bundt forårsløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skær kartofler og gulerødder ud i stave (skræl dem evt. først).
  3. Kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem i olie, timian og salt.
  4. Sæt dem ind i den forvarmet ovn. De skal have ca. 35 minutter. Vend undervejs.
  5. Nu til de indbagte hakkebøffer. Del kødet i portioner og form til bøffer. Krydr med salt og peber på begge sider.
  6. Varm en pande op med fedtstof. Kom bøfferne på og steg dem kort på begge sider, så de blot lige får farve (de bliver færdigtilberedt i ovnen). Tag dem til side.
  7. Rul butterdej ud (vi bruger fersk butterdej fra køl). Del butterdejen i det antal bøffer, som du har lavet.
  8. Kom en klat pikant flødeost ovenpå hver bøf. Pak den herefter ind i butterdej og placer pakkerne på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad.
  9. Pensl alle pakkerne med sammenpisket æg og drys med lidt sesamfrø.
  10. Når der er 20 minutter tilbage af bagetiden på fritterne, så sættes bøfferne ind i ovnen. Omarranger det inde i ovnen, så fritterne kommer på en af de nederste riller og bøfferne bliver placeret ovenover.
  11. De indbagte bøffer skal bage ca. 20 minutter til de er gyldne og sprøde.
  12. Imens du venter, så gøres dressingen klar.
  13. Hak forårsløg fint. Pres hvidløg i en hvidløgspresser.
  14. Rør forårsløg og hvidløg sammen med creme fraiche. Smag til med salt/peber. Sæt på køl indtil servering.
  15. Server dine bagte fritter med de indbagte hakkebøffer og din dressing til.
Bedøm denne ret

Opskrift på indbagte hakkebøffer

Her får du opskriften på en gang indbagte hakkebøffer med bagte fritter til og en hurtig creme fraiche dressing. Det er en nem måde at pifte de normale hakkebøffer op på og så er det samtidig så nemt at lave, da det hele stort set passer sig selv i ovnen. Imens kan man gøre dressingen klar, rydde op og dække bord. Det er sådan en dejlig afslappende omgang aftensmad, som heller ikke kræver mange ingredienser. Sådan en ret, som er genial at have i baghånden på de travle dage.

Indbagte hakkebøffer er hakkebøffer, som er pakket ind i butterdej og bagt i ovnen. Vi har desuden også lige kommet lidt pikantost ind i pakken for ekstra smag. Det smager så godt og er også en børnevenlig ret.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på forskellige slags hakkebøffer

Indbagte hakkebøffer

Hakkebøffer i butterdej

Det er hakkebøffer i butterdej, som er bagt i ovnen. Vi bruger bare sådan en rulle butterdej, som kan findes på køl i de fleste supermarkeder. Bøfferne formes, krydres med salt og peber, og så steges de lige hurtigt af på en pande, så de får stegeskorpe. Fritterne er lavet af kartofler og gulerødder, men du kan bruge præcis de rodfrugter, som du har lyst til. Det ville også være lækkert med fritter af selleri, pastinak eller rødbede.

Og hvis du ikke er til den ‘kolde’ sauce, så kan du blot lave en varm sauce dertil. Det ville være godt med en paprikasauce, whiskysauce eller bearnaisesauce dertil.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Skriv en kommentar