Islandsk lagkage

Islandsk lagkage
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en islandsk lagkage. Den består af en kokos-marengsbund, som bliver toppet med et chokoladelag og flødeskum.

Ingrediensliste

  • Kokosbund

  • 4 stk. æg
  • 150 g. sukker
  • 150 g. kokosmel
  • Chokoladelag

  • 75 g. smør
  • 75 g. sukker
  • 100 g. mørk chokolade
  • 2 dl. piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 160 grader alm. ovn.
  2. Først skal kokosbunden laves. Del æg i hvider og blommer.
  3. Pisk æggehvider stive med sukker til du har en fast marengs. Vend kokosmel i.
  4. Smør en springform (Ø22) med fedtstof eller kom bagepapir i bunden og langs siderne.
  5. Kom marengsen i en springformen.
  6. Bag bunden i ca. 40-45 minutter.
  7. Tag kagen ud og lad den afkøle.
  8. Nu skal chokoladelaget laves. Pisk æggeblommer (dem du tog fra tidligere) med sukker.
  9. I mellemtiden smeltes smør og chokolade i en lille gryde ved lav varme. Bland det godt så der ingen klumper er. Rør jævnligt, så det ikke brænder på.
  10. Hvis chokoladeblandingen er meget varm skal den afkøles en smule. Når den er afkølet, piskes chokolademassen i æggeblandingen.
  11. Fordel chokolademassen over den afkølede kokosbund og stil kagen på køl, så den kan sætte sig.
  12. Inden servering piskes fløde til flødeskum. Kom det i en sprøjtepose med tyl og pynt kagen med små toppe.
Bedøm denne ret

Opskrift på islandsk lagkage

Her får du opskriften på en islandsk lagkage. En kokos-marengsbund, som bliver toppet med et chokoladelag og som pyntes af med flødeskum på toppen. Man kan også sagtens fordele flødeskum udover kagen og så toppe med frisk frugt også. Hvis du er vild med Bounty, så vil du elske den her kokoskage! Den er samtidig virkelig nem og simpel at lave, da den faktisk består af få ingredienser.

Selve bunden er lavet som en slags marengsbund, hvor der vendes kokosmel i. Så får du sådan en saftig, chewy kokosbund. Ovenpå smøres der sådan en chokoladecreme på. Den minder om det lag, som man laver i en fransk Gateau Marcel.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på lagkager

Islandsk lagkage

Kokosmarengskage med chokolade og flødeskum

Hvis du elsker kokos og chokolade, så må du love os, at du prøver denne kage. Den har nemlig de her undertoner af en Bounty chokoladebar. Som sagt, så kan du også toppe med frisk frugt, hvilket uden tvivl vil være mega lækkert. Det friske fra frugten skaber også en god kontrast til det søde fra både bund og chokolade. Brug evt. nogle eksotiske frugter, som passer til kokos-temaet. Det kunne være mango, passionsfrugt eller ananas.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar