Jordbærcreme

Jordbærcreme
Opskrift til dl. Opskrift til 3 dl.

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

0 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på jordbærcreme. En frisk creme lavet på jordbærkompot og flødeskum, som du kan bruge som tilbehør eller pynt.

Ingrediensliste

  • 300 g. frosne jordbær
  • 3 spsk. sukker
  • 3 dl. piskefløde

Fremgangsmåde

  1. Start med at gøre jordbærkompotten klar til jordbærskum.
  2. Frosne jordbær og sukker koges let op i en gryde ved lav/middel varme. Bærrene moses en anelse sammen. Lad det simre ved lav varme i 10 minutter, så noget af væsken kan fordampe. Du skal have en fast kompot.
  3. Jordbærkompotten sættes på køl, indtil den er helt kold (den kan også laves dagen før).
  4. Piskefløde piskes til en fast flødeskum.
  5. Vend lidt af jordbærkompotten i ad gangen (så kan du nemmere justere, at den ikke bliver for tynd).
  6. Sæt din jordbærskum på køl, indtil den skal bruges.
Bedøm denne ret

Opskrift på jordbærcreme

En nem og lækker jordbærcreme lavet på en jordbærkompot, som bliver vendt sammen med flødeskum. Den her creme smager virkelig af sol og sommer! Den kan bruges som topping på muffins, kager, pandekager, vafler og meget mere. Den skønne creme består af kun 3 ingredienser og det er jordbær, sukker og fløde. Vi har brugt frosne jordbær, men du kan også sagtens bruge friske jordbær. Når de danske jordbær kommer i sæson, så ville det være helt ideelt bruge dem. Der er nemlig intet der slår smagen af danske jordbær.

LÆS OGSÅ: Klik her og find opskrifter på desserter med jordbær

Jordbærcreme

Flødeskum med jordbær

I princippet består den her jordbærcreme blot af flødeskum, som bliver vendt med jordbærkompot. Derfor kan du i princippet også blot vende marmelade i noget flødeskum, hvis du vil vælge den helt lette udgave. Vi bruger gerne den her jordbærcreme som topping på kager i stedet for frosting eksempelvis. Vi er ikke så vilde med frosting, som er lavet på smør, så den her creme er et godt alternativ. Desuden er skummen let i det, så det bliver ikke ‘for meget’ at bruge den som topping.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar