Jordbæris Jordbæris Opskrift til 246810121416182022242628303234363840 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 45 minutter Tilberedelsestid 4 timer Samlet tid 4 timer og 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Her får du en nem og hurtig opskrift på hjemmelavet jordbæris lavet uden ismaskine. Flødeis med jordbær, som du kan nyde til dessert. Ingrediensliste Jordbærcoulis 200 g. frosne jordbær 3 spsk. sukker 2 spsk. vand Is 4 stk. æggeblomme 75 g. flormelis 2 tsk. vaniljesukker 4 dl. piskefløde Fremgangsmåde I en gryde blandes frosne jordbær med sukker. Opvarm gryden forsigtigt og bring jordbærrene i kog kort. Tag gryden af blusset og lad det afkøle. Nu skal isen laves. Pisk æggeblommer, vaniljesukker og flormelis i ca. 5-6 minutter. Jo mere luft man får pisket ind i det, jo bedre en is får du. Massen skal skifte farve og nærmest være “hvidt” (hvis dine blommer er meget gule, så vil du aldrig kunne piske det helt hvidt). Pisk fløde til en let skum, så den danner bløde toppe. Vend først æggeblommemassen sammen med fløden og vend derefter den afkølede jordbærcoulis i. Kom isen i en bageform med bagepapir og stil den på frost i mindst 4 timer. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på jordbæris En lækker, hjemmelavet jordbæris lavet helt uden ismaskine. Det er nemlig muligt at lave hjemmelavet flødeis uden ismaskine. Her får du vores mest simple opskrift på is med jordbærsmag, som er hurtig at bikse sammen. Basen består af piskefløde, hvor der så bliver vendt en æggesnaps og jordbær i. Vi har udeladt at lave store stykker af jordbær i isen, men du kan sagtens tilføje stykker af jordbær i selve isen også. Server jordbærisen som dessert eller som tilbehør til et lækkert stykke mazarinkage eller brownie. Vi kan i hvert fald anbefale at servere et par kugler af isen sammen med nogle friske, søde jordbær. Det er en simpel, men virkelig lækkert dessert! LÆS OGSÅ: Æbletrifli Hjemmelavet is med jordbær uden ismaskine Isen er som sagt lavet uden ismaskine. Og vi får ofte spørgsmålet om den så ikke krystalliserer, når den er lavet uden. Svaret er nej! Det kan nemlig lade sig gøre at lave en is, som ikke krystalliserer uden ismaskine. Det er blot meget vigtigt, at man får pisket en masse luft ind i æggeblandingen. Pisk det gerne i 4-5 minutter, så du har fået pisket det godt. Det giver det absolut bedste resultat! Du kan selvfølgelig også lave isen med andre bær end jordbær. Prøv at bytte jordbær ud med hindbær, blåbær, brombær eller ribs. Det smager også bare rigtig lækkert! Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Fantastisk is. Var overraskende nem at få perfekt. Erstattede jordbærcoulis’n med jordbærsyltetøj uden problem. Mums! Ville give 6 ud af 5 hvis muligt. Svar