Jordbærtærte på 5 ingredienser

jordbærtærte
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

10 minutter

Beskrivelse

Her får du opskriften på den bedste og nemmeste jordbærtærte på 5 ingredienser med mazarin. Kagen tager ikke mere end 10 minutter at lave.

Ingrediensliste

  • 1 stk. mazarinkage
  • 30 g. pulver til kagecreme
  • 1 dl. mælk
  • 1 dl. piskefløde
  • 100 g. jordbær
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Tag papiret af mazarinkagen og læg den på et fad eller tallerken.
  2. Bland pulver til kagecreme, fløde og mælk i en skål. 
  3. Pisk til du har en tyk creme.
  4. Fordel cremen udover mazarinkagen.
  5. Skyl jordbær og skær dem ud i skiver og pynt med jordbær på hele kagen.
  6. Server med det samme eller sæt på køl indtil servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på jordbærtærte på 5 ingredienser

Her får du simpelthen opskriften på den absolut nemmeste og hurtigste jordbærtærte på 5 ingredienser, som kan laves på 10-15 minutter. Den består, som sagt, af kun 5 ingredienser og er altså en super god kage, hvis du er lidt sent ude med desserten eller pludselig får uventede gæster på besøg.

Den her jordbærtærte er perfekt at lave, hvis man er presset på tid. Mazarinkagen og brevet med kagecreme kan holde sig, så det kan du have klar i skuffen. Så falder du en dag over flotte jordbær i supermarkedet, så ved du, at du har ingredienserne hjemme i skuffen til at bikse denne uimodståelige jordbærtærte sammen.

Jordbærkage med købt mazarinkage

Vi tror ikke, at du finder en billigere og hurtigere luksus kage end denne jordbærtærte. Den er perfekt på en solskinsdag til kaffen på terrassen. Og så er det altså okay at snyde en gang i mellem og tage den nemme løsning. Især, når den stadigvæk smager super godt!

Har du mere tid? Så kan du lave din egen bund med sprød mørdej og mazarinmasse. Her finder du opskriften på den klassiske jordbærtærte.

jordbærtærte

Hurtig kage

Det er definitionen på en hurtig kage, som samtidig kræver minimal indsats. Og selvom sådan en færdigkøbt mazarinkage godt kan være lidt kedelig i sig selv, så er den ganske udemærket, når den piftes op med en omgang vaniljecreme og danske, søde jordbær. Og så er sådan en jordbærtærte på 5 ingredienser slet ikke så ringe endda.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Jordbærtærten – den nemme, er perfekt på en sommerdag i sommerhuset.
    Tak for gode, nemme ideer.

Skriv en kommentar