Kalvecuvette i ovn Kalvecuvette i ovn Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 30 minutter Del Pin Print Beskrivelse Her finder du en nem opskrift på kalvecuvette i ovn samt tips til hvordan du skærer den korrekt ud. Server med kartofler, sovs og salat. Ingrediensliste 800 g. kalvecuvette 2 spsk. olivenolie 1 spsk. smør salt/peber Fremgangsmåde Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Fjern sener og fedt under cuvetten. Rids fedtsiden i tern (dette gøres nemt med en skarp kniv og undgå at skære ned i selve kødet). Krydr cuvetten godt med salt og peber. Varm en pande op med smør og olie. Steg cuvetten godt af på begge sider. Kom den herefter over i et ildfast fad. Vi anbefaler, at du bruger et stegetermometer. Se derfor kun vores tider som vejledende. Giv cuvetten ca. 20-30 minutter i ovnen eller indtil den når en kernetemperatur på ca. 56-58 grader (så får du et stykke rosa kød). Vi tager den ud, når den rammer de 55-56 grader (temperaturen vil nemlig stige yderligere et par grader). Tag din cuvette ud af ovnen. Lad kødet hvile 10-20 minutter inden udskæring. Start med at skære fra kødets smalle ende. Når du når cirka halvvejs, så vender du kødet og skærer den modsatte vej. Server kødet med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kalvecuvette i ovn Kalvecuvette i ovn er én af vores absolut yndlings måder at tilberede kalvecuvette på. Det er sådan en god weekendmenu eller gæstemenu, hvis man serverer den bagte kalvecuvette med en omgang bagte kartofler, en lækker sauce og en grøn salat. Så har du altså en helt perfekt weekendmenu, som stort set altid falder i god jord hos gæster. Samtidig er sådan en kalvecuvette en billigere udskæring af kød. I hvert fald hvis man sammenligner med dyrere kød som oksemørbrad. Men blot fordi det er billigere, så betyder det ikke, at det kan laves super lækkert. Vi synes i hvert fald, at den her opskrift er så lækker, især serveret med lækkert tilbehør. LÆS OGSÅ: Fyldt mørbrad med feta Hvad skal kernetemperaturen være? Kernetemperaturen på din kalvecuvette afhænger af hvordan du gerne vil have dit kød. En temperatur på 55-60 grader giver en rosa/rød farve, 60-65 grader giver en svag rosa farve og over 65 grader, så er det gennemstegt. Hvordan skærer man en kalvecuvette? Når man nu har brugt tid på at tilberede en lækker cuvettesteg, så er det altså en skam, hvis den ikke bliver skåret ordentligt. Og en cuvette er lidt tricky, da stegen skal vendes undervejs, så man skærer den modsatte vej. Start med at skære på tværs i den spidse ende, så du skærer på tværs af kødfibrene. Du er ikke i tvivl, når først du begynder at skære, da det er ret tydeligt om man skærer på tværs eller langs kødfibrene. Når du har skåret halvdelen af stegen, så vender du kødet om, så du skærer den modsatte vej. Og sådan skærer du det resterende af stegen. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.