Kartoffelpandekager med kylling

Kartoffelpandekager med kylling
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på lækre kartoffelpandekager med kylling, grønt og dressing. Nemme madpandekager med kartofler, som er fyldt med stegt kylling.

Ingrediensliste

  • Kartoffelpandekager

  • 15 g. smør
  • 300 g. kartoffel
  • 2 stk. æg
  • 3 dl. mælk
  • 100 g. hvedemel
  • 40 g. grahamsmel
  • 0,5 tsk. salt
  • 0,5 tsk. bagepulver
  • Creme fraiche dressing

  • 200 g. creme fraiche
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • salt/peber
  • Andet fyld

  • 450 g. kyllingebryst
  • salt/peber
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 200 g. gulerod
  • 80 g. syltede rødløg
  • 0,5 stk. spidskål
  • 0,25 bundt frisk persille
  • 0,25 bundt forårsløg

Fremgangsmåde

Kartoffelpandekager

  1. Smelt smør og køl det ned en smule.
  2. Pisk æg og mælk sammen.
  3. Vej mel, salt og bagepulver af.
  4. Pisk de våde ingredienser sammen med de tørre. Tilsæt smør og pisk det i.
  5. Skræl kartofler (vægten er angivet med skræl på) og riv kartoffel på et rivejern. Pres så meget vand ud af kartoflerne som muligt. Tilsæt kartofler til pandekagedejen.
  6. Varm en pande op og smelt lidt smør/margarine eller put lidt olie på.
  7. Hæld lidt over 1 dl. dej på panden, og drej panden så det fordeles rundt.
  8. Bag pandekagen ved middel varme til den er gylden.
  9. Vend den med en paletkniv og bag den på den anden side.
  10. Sådan fortsætter du med alle pandekagerne.

Fyld

  1. Rense kyllingen og halver evt. på midten, hvis det er meget tykt (så er det nemmere og hurtigere at tilberede). Vend med olie, salt og peber.
  2. Steg det på en varm pande til det er gennemstegt. Sæt det så til side.
  3. Lav dressingen ved at blande creme fraiche med hvidløg, som er presset i en hvidløgspresser eller hakket fint. Smag til med citronsaft, salt og peber. Sæt til side.
  4. Snit spidskål fint.
  5. Skræl gulerødder og brug så skrælleren til at lave lange strimler.
  6. Snit forårsløg og persille fint.
  7. Saml pandekagerne med spidskål, dressing, kylling skåret ud i skiver, syltede rødløg, forårsløg og persille.
  8. Server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på kartoffelpandekager med kylling

Efter at de her lækre kartoffelpandekager blev til, så blev vi selvfølgelig nødt til at lave kartoffelpandekager med kylling, dressing og grønt. Vi elsker nemlig sådan noget mad her, hvor man selv kan fylde sin pandekage. En bund af en kartoffelpandekage, som toppes med masser af spidskål, stegt kyllingebryst, strimler af gulerod, syltede rødløg og en hjemmelavet hvidløgsdressing. Selvfølgelig toppet op med masser af krydderurter. Det er en sund og nem frokost eller aftensmad, hvor man virkelig kan få skruet op for det grønne indtag. Her har vi brugt spidskål, som giver sådan en god sprød base og så har vi lavet nogle gulerødder i strimler med en skræller. Vi har virkelig ofte en rest gulerødder tilbage, når ugen er omme. Så det er en genial måde at bruge dem sådan her.

LÆS OGSÅ: Se flere ideer til sund aftensmad her

Kartoffelpandekager med kylling

Madpandekager med stegt kylling

Sådan en omgang madpandekager med stegt kylling kan de fleste også lide. Det er ikke rakatvidenskab, men det smager hammergodt! Især med sådan en hjemmelavet dressing til. Vi kunne også finde på at lave en chilimayo, hvis det skal være lidt stærkere. Madpandekagerne er lavet med revet rå kartoffel, som giver sådan en lækker saftighed og luftighed til pandekagerne. Genialt hvis man alligevel lige har en rest af kartofler liggende. Nogle gange behøves det slet ikke at være så kompliceret med madlavningen, men det handler ofte om, at man står og mangler inspiration. Vi håber, at den her ret kan inspirere dig til en lækker omgang aftensmad med masser af grønt.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Kommentarer

Skriv en kommentar