Kiksekage Kiksekage Opskrift til 12345678910 personer Opskrift til 8 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 1 time og 30 minutter Samlet tid 1 time og 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på en klassisk kiksekage med chokoade og vaniljekiks. Opskriften er lavet uden palmin og er lavet på kun 4 ingredienser. Ingrediensliste 300 g. mørk chokolade 1 ds. kondenseret mælk 20 g. smør 16 stk. vaniljekiks Fremgangsmåde For en rugbrødsform med husholdningsfilm eller bagepapir indvendigt. Dette gør, at kagen er nem at få ud, når den er færdig. Sæt formen til side. Smelt chokolade over vandbad sammen med smør. Tag chokoladeblandingen af varmen og rør kondenseret mælk i. Fordel først et tyndt lag af chokoladeblandingen på bunden af formen. Smør den godt ud. Det er lidt svært med første lag. Herefter placerer du 4-5 kiks langs formen. Smør endnu et lag chokolade oven på kiksene. Sådan fortsætter du indtil du har lavet 4 lag. Du kan også lave 5 lag, hvis du er mere til det. Til sidst fordeles resten af chokoladeblandingen ovenpå kagen. Sæt kagen på køl i 3-4 timer eller i fryseren i 1,5 time. Brug husholdningsfilmen til at tage kagen ud af formen. Du kan evt. glatte kagen lidt ud med en finger dyppet i varmt vand. Server kiksekagen med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kiksekage uden palmin En super nem opskrift på kiksekage, som er lavet uden palmin. Til gengæld er den lavet på kondenseret mælk og så er den super let at lave! Kiksekage er en gammeldags klassiker, som man ofte fik serveret ved sine bedsteforældre. Den smager så godt og kan sagtens laves i god tid, da den jo skal sætte sig på køl. Vi har valgt at lave opskriften uden palmin, da vi synes, at det smager bedre med kondenseret mælk. LÆS OGSÅ: Fyldte juleboller Kiksekage uden palmin Som sagt er den her opskrift lavet uden palmin. I stedet har vi brugt kondenseret mælk, da vi synes, at det giver et bedre resultat. Du får stadig en super lækker kage med den perfekte kombination af chokolade og kiks. Server din kiksekage til gæster, familie eller hvis du skal holde et mindre middagsselskab. Det er en klassiker og en kage, som de fleste plejer at kunne lide. Vi har også nogle gange serveret is til, da det godt kan bryde det lidt tunge fra kagen. Så er det skønt med noget koldt og frisk til den tunge kage. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej Julie, Den kan sagtens holde sig i køleskabet i 4-5 dage 🙂 Og i fryseren kan den holde sig 1-2 måneder. Kh Svar
Nu er den kommet på køl og jeg har smagt på chokoladeblandingen. Foreløbig er den virkelig lækker. Og har en bedre smag end jeg husker fra tidligere gange jeg har lavet den. Den virker mere karamel og cremet agtig. Fortsættelse følger når den har sat sig. Svar
Skønt at høre! Vi synes nemlig også, at den er mere cremet og sådan helt trøffel-agtig, når den bliver lavet sådan her. Vi glæder os til at høre hvad du synes 🙂 Svar
Hej Julie, Vi købte dem i Meny, men er sikker på at større supermarkeder har dem. Ellers kan du alternativt bruge digestivekiks 🙂 Kh Svar