Knækbrød med sesamfrø og hørfrø

Knækbrød med sesamfrø og hørfrø
Opskrift til stk. Opskrift til 30 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

50 minutter

Beskrivelse

Opskrift på sprøde knækbrød med sesamfrø og hørfrø. Bag de her kerneknækbrød til madpakken eller spis dem som en snack.

Ingrediensliste

  • 2 dl. vand
  • 1 dl. olivenolie
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1,5 dl. havregryn
  • 1,5 dl. sesamfrø
  • 1,5 dl. hørfrø
  • 1 dl. grahamsmel
  • 2 dl. hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Rør alle ingredienserne sammen i en skål. Lad det herefter stå og trække 5-10 minutter. Hvis dejen virker for tør, så tilsæt lidt ekstra vand.
  2. Læg et stykke bagepapir på bordet. Hæld halvdelen af dejen ud på bagepapiret. Tag et nyt stykke bagepapir og placer det ovenpå. Brug først hænderne til et fordele dejen rundt.
  3. Brug herefter en kagerulle til at rulle dejen tyndt ud.
  4. Fjern bagepapiret. Brug en pizzaskærer til at skære dine knækbrød ud. Du kan evt. også skære kanter fra som ikke blev så lige.
  5. Forsæt sådan med den resterende dej på et andet stykke bagepapir.
  6. Bag kun én plade ad gangen.
  7. Bages først i 10 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft.
  8. Efter de 10 minutter er gået, så tager du bagepladen ud og vender den (dette er især vigtigt, hvis din ovn bager ujævnt).
  9. Lag dem bage videre i ca. 10-15 minutter, men begynd at holde øje med dem efter 5 minutter, da ikke alle ovne varmer ens.
  10. Når de har fået en let gylden farve på toppen, så er de færdige.
  11. Tag bagepladen ud af ovnen og lad dine knækbrød køle helt af.
  12. Bag den anden plade.
  13. Når de er kolde, så kan du brække dem fra hinanden.
  14. Opbevar dem i en lufttæt beholder (evt. en kagedåse). De kan holde sig i ca. 1 måned.
Bedøm denne ret

Opskrift på knækbrød med sesamfrø og hørfrø

Nemme og lækre knækbrød med sesamfrø og hørfrø. Det er så nemt at bage hjemmelavet knækbrød og så er det samtidig en genial måde til at få brugt eventuelle rester af frø, kerner og mel. Når først vi har bagt sådan en portion her, så holder den ikke længe hos os. De bliver nemlig lynhurtigt spist af både store og små. De er gode, som de er, men de smager også godt med lidt pålæg, smørepålæg eller hummus på. Vi spiser dem som en lille snack, som en del af vores frokost eller morgenmad eller i madpakken. Sådan nogle knækbrød kan bruges til lidt af hvert. Og så synes vi jo, at det er et kæmpe plus, at vi ved præcis hvad der er puttet i dem. På den måde kan man også tilpasse dem til hvordan man bedst selv kan lide dem.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter og ideer til madpakken

Knækbrød med sesamfrø og hørfrø

Kerneknækbrød opskrift

Kerneknækbrød er så lækkert! Vi har her brugt en blanding af sesamfrø og hørfrø. Men man kan også sagtens bruge solsikkekerner, chiafrø, græskarkerner eller hvad man ellers har. Vi bruger næsten altid sesamfrø i vores knækbrød, da vi synes det giver sådan en dejlig smag.

Hvis man er dårlig til at få sit daglige indtag af sunde frø og kerner, så kan vi også anbefale dig at prøve at bage sådan en omgang. Så er det pludselig nemt lige at spise et par stykker og så er man dækket godt ind med sunde fedtstoffer.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

  1. Knækbrød med sesamfrø og hørfrø:
    Venter på den anden plade, men hold biiip, de er gode! Havde godt nok ikke grahamsmel og hørfrø, så brugte lidt mere havregryn og hvedemel.
    Men muums, kan jo ikke stoppe med at prøve smage den første plade🤭
    Så nu skal jeg ud og handle😋

Skriv en kommentar