Kødboller i rød karry Kødboller i rød karry Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 25 minutter Samlet tid 45 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på kødboller i rød karry med ris til. Asiatiske kødboller i en smagfuld karrysovs med grøntsager. Ingrediensliste Kødboller 500 g. hakket svinekød 1 stk. æg 1 dl. mælk 3 fed hvidløg 3 spsk. havregryn salt/peber Rød karry 2 fed hvidløg 3 cm. frisk ingefær 1 stk. rødløg 400 g. gulerod 2 spsk. rød karrypasta 1 stk. rød peberfrugt 125 g. sukkerærter 400 ml. kokosmælk 1 stk. grøntsagsbouillonterning 2 spsk. sojasauce Andet 320 g. ris 1 bundt frisk koriander Fremgangsmåde Først laves kødbollerne klar. Løg hakkes meget fint eller blendes i en minihakker. Kom herefter løg, hakket svinekød, æg, mælk, havregryn og salt/peber i en skål og rør det godt sammen til en ensartet fars. Vi bruger vores røremaskine og k-spaden, så er det lynhurtigt at røre farsen sammen. Hvis farsen er for tynd, så tilsættes lidt ekstra havregryn. Hvis den er for tør, så tilsættes lidt ekstra mælk. Form til kødboller og placer evt. på et skærebræt eller et stykke bagepapir. Nu til saucen. Pres hvidløg i en hvidløgspresser. Skræl ingefær og riv fint på et rivejern. Skræl gulerødder og skær i mønter. Skær rødløg i både. Skær peberfrugt i strimler. Skyl sukkerærter. Varm en høj pande op med fedtstof. Kom kødbollerne på og lad dem stege, så de får en god stegeskorpe over det hele. Tag dem herefter fra på en tallerken. Sæt panden tilbage på blusset. Tilsæt evt. lidt ekstra fedtstof. Tilføj så hvidløg, ingefær, rødløg og gulerødder (vent med peberfrugt og sukkerærter). Vend godt rundt og lad det sautere et par minutter. Tilføj så karrypasta (vær opmærksom på hvor stærk din karrypasta er og smag dig evt. frem). Vend det godt rundt. Tilføj kokosmælk, smuldret bouillonterning og sojasauce. Rør det hele godt sammen. Kom så kødbollerne i igen. Lad det hele simre ved middel varme i ca. 10-15 minutter til gulerødderne er blevet møre. Imens det simrer, så koges ris efter pakkens anvisning. Inden servering så kommes sukkerærter og peberfrugt i. Lad det simre med kort, så det stadig har bid. Server dine kødboller i rød karry med ris og frisk koriander. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kødboller i rød karry Den her omgang kødboller i rød karry med ris til er en ny favorit herhjemme! Både hos store og små. En smagfuld rød karry med saftige kødboller, masser af grønt og masser af smag. Nu hvor vi begge har små børn, så kan vi også godt mærke, at der er kommet et større fokus på børnevenlige retter til aftensmad. Og vi må jo bare erkende, at retter med hakket kød og især kødboller altså bare altid er et hit. Derfor har vi den sidste tid prøvet at udvikle opskrifter med blandt andet kødboller, men på forskellige måder. Det er der kommet denne lækre ret ud af. Vi tænkte at lave en ret ala boller i karry, men hvor saucen var anderledes og hvor der var mere grønt i. Det var et kæmpe hit og en ret, som vi helt sikkert kommer til at tilføje på madplanen en del gange her i løbet af efteråret. Når vi bruger rød karry, så er der forskel på hvilke vi bruger. Man kan i større supermarkeder, f.eks. Bilka, Føtex, Kvickly osv. købe store bøtter med rød karrypasta. Den er lidt mere kraftig i smagen end den karrypasta, som man kan købe i sådan et lille glas i nærmest alle butikker. Så vær opmærksom, når du bruger karrypastaen og smag dig frem, da der kan være forskel på hvilken man bruger. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på hverdagsmad her Asiatiske kødboller i karrysauce Det er saftige asiatiske kødboller i karrysauce. Saucen er lavet på rød karry, men man ville også sagtens kunne lave den på rød karry eller grøn karry. Den røde karrypasta er bare den, som vi har erfaret er dén, som er nemmest at få fat på. Det er en meget mild karry, men det afhænger også af hvilken karrypasta man bruger. Den der på glas, som kan købes i de fleste supermarkeder er ikke så stærk i smagen. Hvis man gerne vil have mere power i retten, så kan man tilføje frisk finthakket chili. Men for at gøre den børnevenlig, så synes vi faktisk det er fint, at den ikke er alt for stærk. Det er en omgang lækre asiatiske kødboller. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.