Tilmeld nyhedsbrev

Koldhævede valnøddeboller – Grove morgenboller

Koldhævede valnøddeboller – Grove morgenboller

Koldhævede valnøddeboller – Grove morgenboller

Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

9 timer

Samlet tid

9 timer og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på lækre, grove og sunde koldhævede valnøddeboller. De er perfekte på morgenbordet som morgenboller eller brunchboller, men de egner sig også som madpakkeboller. Hvis de skal serveres for børn, så ville vi måske kun putte halvt så mange nødder i, da valnødder kan være lidt bitre i smagen, hvilket de fleste børn ikke er vilde med.

Ingrediensliste

  • 5 dl. vand
  • 5 g. gær
  • 300 g. hvedemel
  • 260 g. rugmel
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 spsk. sukker
  • 130 g. valnødder

Fremgangsmåde

1. Rør gær ud i fingervarmt vand.
2. Tilsæt sukker, hvedemel og rugmel. Rør det sammen.
3. Tilsæt salt og grofthakkede valnødder. Ælt dejen godt sammen.
4. Dæk skålen med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet natten over eller 8-9 timer.
5. Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
6. Hæld dejen ud på et meldrysset bord.
7. Del dejen i ca. 12 stykker. Det gøres nemt med en dejdeler.
8. Placer på en bageplade med bagepapir.
9. Bag bollerne i ca. 10-13 min. De lyder hule, når de er færdige.

Bedøm denne ret

Koldhævede valnøddeboller – Grove morgenboller

Opskrift på lækre, grove og sunde valnøddeboller med store valnøddekerner. De er bare super gode som morgenboller. Da det er en koldhævet dej, så skal den blot røres sammen aftenen inden og bages om morgenen. Vi elsker at lave brød og boller ud af koldthævet dej. Det er nemt og samtidig giver lækkert og smagfuldt bagværk. På samme tid undgår man klistrede dejfingre og dej på bordet, da men på intet tidspunkt har hænderne nede i dejen.

Da vi kun bor 2 personer hjemme hos os, så er det sjældent at vi får spist alle bollerne og vi synes også, at det er en skam at lave en halv portion. Derfor plejer vi at fryse dem ned, som vi ikke får spist. De tages så løbende op og så bruges de som madpakkeboller med pålæg i, som vi har med i skole. De mætter nemlig meget, så de er perfekte som skoleboller.

LÆS OGSÅ: Tebirkes

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven