Kryddersmåkager

Kryddersmåkager
Opskrift til stk. Opskrift til 30 stk.

Forberedelsestid

1 time og 15 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

2 timer og 15 minutter

Beskrivelse

Her får du opskriften på sprøde og nemme kryddersmåkager. Dejen kan bruges til småkager du stikker ud med udstikker eller skæres ud med kniv.

Ingrediensliste

  • Kryddersmåkager

  • 100 g. smør
  • 200 g. hvedemel
  • 50 g. brun farin
  • 50 g. sukker
  • 0,5 tsk. stødt kanel
  • 0,25 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 0,25 tsk. stødt kardemomme
  • 1 æg
  • 1 spsk. lys sirup
  • Glasur

  • 200 g. flormelis
  • 1 stk. æggehvide

Fremgangsmåde

  1. Vej alle de tørre ingredienser af i en skål.
  2. Skær smør i tern.
  3. Ælt smør med de tørre ingredienser. Tilsæt æg og sirup og saml dejen.
  4. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg på køl i 1 time.
  5. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  6. Drys hvedemel på bordet.
  7. Rul dejen ud til ca. 0,5 cm.
  8. Stik dejen ud med udstikkere.
  9. Placer de udstikkede kager på en bageplade med bagepapir med lidt mellemrum.
  10. Fortsæt indtil du har brugt alt dejen.
  11. Bag én plade af gangen i midten af ovnen i ca. 6-8 minutter. Hold øje med dem efter 4 minutter, da der kan være så stor forskel på hvor kraftige ovne er.
  12. De skal være gyldenbrune.
  13. Tag dem ud og lad dem afkøle på en bagerist.
  14. Rør æggehvide og flormelis sammen i en skål, så du får en fast glasur, som ikke flyder ud. Tilsæt lidt ekstra flormelis, hvis den er for tynd.
  15. Hæld glasuren op i en sprøjtepose eller plastikpose. Klip et meget lille hul i én af enderne.
  16. Sprøjt glasur ud på kagerne. Lad det størkne.
  17. Opbevar småkagerne i en småkagedåse eller lufttæt beholder.
Bedøm denne ret

Opskrift på kryddersmåkager

Bag de lækreste kryddersmåkager, som er sprøde og fyldt med alle julens krydderier. Det er en småkagedej, som du kan skære ud med kniv, hvis du ruller dejen til en lang pølse. Men du kan også sagtens bruge dejen til småkager, som du skal stikke ud med udstikkere. Det er en rigtig nem og simpel dej, som på ingen måde er svær at bikse sammen.

Vi elsker juletiden og alt hvad der hører med. Især julebagningen går vi meget op i. Der bliver hvert år bagt masser af julesmåkager, julekager og desserter. Hvis du mangler inspiration til lækre julesmåkager, så kan du finde en masse varianter lige her.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter på småkager

Kryddersmåkager

Nemme julesmåkager

Det er super nemme julesmåkager, som både stor og små kan lave. Vi elsker den krydrede smag, som de har. Smagen får de blandt andet fra kanel, ingefær og kardemomme. Krydderierne giver en god krydret smag, som er karismatisk for kryddersmåkagerne.

Kan jeg pynte dem med glasur?
Jep du kan sagtens bruge den her opskrift til småkager, som skal stikkes ud med udstikker. Dem kan du så pynte med glasur, krymmel og slik. Alt efter hvad du er til.

Hvordan opbevarer jeg dem bedst?
Småkagerne opbevares bedst i en lufttæt beholder eller en småkagedåse et tørt sted. Her kan de holde sig i op til en måned. Så man kan sagtens bage småkagerne i god tid.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar