Tilmeld nyhedsbrev

Chokoladekage med kirsebærmousse

Chokoladekage med kirsebærmousse

Opskrift til 10 personer (Ø23 cm springform)

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 timer

Samlet tid

5 timer og 10 minutter

Beskrivelse

En nem opskrift på en lækker chokoladekage med kirsebærmousse på toppen. Server den om sommeren med friske bær på toppen og til jul med jule- og pebermynteslik på toppen.

Ingrediensliste

Chokoladekage

  • 300 g. sukker
  • 130 g. smør
  • 4 tsk. vaniljesukker
  • 3 spsk. kakao
  • 2 tsk. natron
  • 330 g. hvedemel
  • 5 dl. kærnemælk

Kirsebærmousse

  • 5 husblas
  • 4 dl. piskefløde
  • 200 g. kirsebærsauce
  • 100 g. sukker
  • 100 g. naturel flødeost
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 tsk. vaniljesukker

Fremgangsmåde

1. Tænd ovnen på 190 grader varmluft.
2. Smelt smør og bland det herefter med sukker i en skål.
3. Tilsæt kærnemælk, vaniljesukker og natron. Rør rundt med et piskeris.
4. Tilsæt hvedemel og kakaopulver og rør det hele godt sammen.
5. Smør en form med lidt smør. Hæld dejen over i formen. Bages i ca. 40 min. Der kan stikkes en strikkepind, grillspyr eller andet tyndt ned i kagen for at tjekke om den er færdig. Hvis din pind kommer ud af kagen uden noget, så er kagen færdig.
6. Tag kagen ud af ovnen og lad den køle af. Når den er kølet af, så skæres den evt. til, hvis den er til ujævn. Bunden placeres tilbage i springformen, evt. med kagefolie rundt i siderne. Hvis kagen ikke går helt ud til kanterne, så pres den forsigtigt ud.
7. Læg husblas i blød i koldt vand til din kirsebærmousse.
8. I én skål blandes flødeost, kirsebærsauce, vaniljesukker og sukker. Dette piskes sammen.
9. I en anden skål piskes piskefløde til en let flødeskum.
10. I en lille gryde blandes 1 spsk. citronsaft, det udblødte husblas samt 3 spsk. vand. Lad det koge op, indtil husblassen smelter.
11. Tag gryden af varmen.
12. Tag 1-2 spsk. af flødeost-blandingen og put den over i din husblasblanding. Rør det godt ud, så du ikke har klumper. Dette gør man for at sænke temperaturen på husblassen inden den hældes over i hele flødeostblandingen. Bland yderligere et par spsk. af flødeostblandingen over i husblassen. Hæld til sidst det hele sammen og rør det godt sammen.
13. Når du har en ensartet blanding, så hælder du den ovenpå din chokoladekage i springformen.
14. Herefter sættes kagen på køl i minimum 4-5 timer. Gerne natten over.
15. Skær med en tynd kniv hele vejen rundt langs kagen. Fjern springform og evt. kagefolie, hvis du har brugt det.
16. Pynt kagen, som du har lyst. Vi brugte hindbær, julestokke og små julechokolader.

Bedøm denne ret

Chokoladekage med kirsebærmousse

Nu det er jul, så skal I da også have opskriften på en lækker chokoladekage med kirsebærmousse. Men selvom den her kage er lavet som en julekage, så kunne vi også forestille os, at den ville være god som en sommerkage. Der er jo masser af friske kirsebær om sommeren, hvilket vi elsker.

Hvis man lige pynter kagen af med friske kirsebær og andre sommerbær på toppen, så er det også en god sommerkage såvel som julekage. Til jul kan man derimod pynte den med juleslik i form af de fine julemandsstokke med pebermyntesmag.

LÆS OGSÅ: Chokoladekage med bærskum

Chokoladekage med kirsebærmousse

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven