Kylling med nudler Kylling med nudler Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på kylling med nudler og grøntsager. Asiatisk wok med kyllingebryst og masser af grønt. Nem hverdagsmad. Ingrediensliste 200 g. nudler 1 stk. kyllingebryst 2 fed hvidløg 1 stk. frisk chili 0,3 stk. broccoli 1 stk. gulerod 0,5 bundt forårsløg 3 spsk. sweet chilisauce 3 spsk. sojasauce 0,5 stk. lime 0,2 bundt frisk koriander 30 g. saltede peanuts raps- eller solsikkeolie Fremgangsmåde Tilbered nudler efter pakkens anvisning. Skyl dem herefter i koldt vandt og sæt til side. Hak hvidløg og chili fint. Skræl gulerødder og skær i tynde stave. Skær også broccoli og forårsløg (gem lidt af de grønne toppe fra forårsløget til anretning). Skær lime i både (skal bruges til anretning). Rens kyllingebryst og skær det ud i tern. Varm en wok eller pande op med olie. Kom kylling på wokken/panden og lad det stege på alle sider til det får en fin gylden farve. Krydr med lidt salt og peber. Tag herefter kyllingen fra på en tallerken. Sæt wokken/panden tilbage på blusset og tilsæt evt. lidt ekstra olie hvis nødvendigt. Kom så hvidløg, chili, gulerod, broccoli og forårsløg på pande og steg det i 3-5 minutter. Kom kylling tilbage på wokken/panden. Tilsæt sweet chilisauce og sojasauce og vend det godt i retten. Vend kolde nudler i og vend hele retten godt sammen. Server med limebåde og drys med finthakket forårsløg, frisk koriander og saltede sprøde peanuts. Læg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.com Lås skærm Opskrift på kylling med nudler En lækker omgang kylling med nudler. Det er altså bare nem hverdagsmad, hvor man selv kan variere grøntsagerne. Vi har slet ikke tal på hvor mange gange vi får wok med kylling og nudler i løbet af et år. Det er sådan en nem ret, hvor både store og små kan være med. Vi bruger typisk grøntsager som gulerødder, broccoli, peberfrugt, forårsløg, squash eller hvad vi ellers lige har. Man kan også bruge frosne bønner eller edamamebønner. Serveret med frisk lime, peanuts og frisk koriander på toppen, som lige er prikken over i’et. En dejlig frisk og sprød ret, som ikke ligger alt for tungt. Nu skriver vi jo januar og det er for mange en måned, som handler om at komme tilbage i de gode rutiner. De gode rutiner med mere grønt på tallerkenen. Det gælder også for os og derfor blev vi lige mindet om, at vi jo ofte får sådan en omgang kylling med nudler. Det er sådan en god ret, da den også er hurtig at lave. LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter med nudler her Wok med nudler og kylling Wok med nudler og kylling kan jo lavet på et utal af måder. Da vi har børn, så er selve saucen lavet med sojasauce og sweet chilisauce. Det giver en meget mild smag, hvor vores børn også kan være med. Men ellers kan du også give den gas med lidt fiskesauce eller sesamolie. I forhold til nudler, så kan man jo også købe mange forskellige varianter. Det kan være risnudler, ægnudler eller en tredje slags. Brug den slags, som du bedst kan lide. Et godt tip er at tilberede som anvist på pakken og så skylle i koldt vand. Så klistrer de ikke og er nemme at vende i wokken lige inden servering, så de bare lige får varmen derfra. Sund aftensmad med kylling Det er sund aftensmad med kylling på en af de helt nemme måder. Vi bruger bare kyllingebryst, som skæres ud i strimler eller tern. Og så kan man tilsætte alle de grøntsager, som man har lyst til. Vil du gerne have mere grønt i, så giv den endelig gas med det. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.