Kyllingegryde med ris

Kyllingegryde med ris
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Den lækreste kyllingegryde med ris og grøntsager i en smagfuld tomatsauce. En nem hverdagsret, som samtidig er børnevenlig.

Ingrediensliste

  • Kyllingegryde

  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. rød peberfrugt
  • 200 g. champignon
  • 450 g. kyllingebryst
  • 1 pk. bacon i skiver
  • 100 g. frisk spinat
  • 1 tsk. paprika
  • 1 tsk. chiliflager
  • 1 stk. hønsebouillonterning
  • 400 g. hakkede tomater på dåse
  • 5 dl. madlavningsfløde
  • salt/peber
  • Tilbehør

  • 320 g. ris

Fremgangsmåde

  1. Skær løg og hvidløg i tern.
  2. Skær peberfrugt i strimler og champignon i tynde skiver.
  3. Skær kylling i tern.
  4. En gryde varmes op med olie eller smør.
  5. Skær baconskiverne i tynde strimler.
  6. Steg dem sprøde i gryden og tag dem fra.
  7. Steg nu løg og hvidløg i et par minutter i gryden. Tilsæt kylling og lad det stege færdigt.
  8. Tilsæt nu peberfrugt og champignon og lad det stege i et par minutter.
  9. Kog ris efter pakkens anvisning.
  10. Tilsæt paprika, salt, peber og chiliflager til kyllingegryden.
  11. Tilsæt hakkede tomater, madlavningsfløde, det stegte bacon og smuldr en bouillonterning i.
  12. Skyl spinat og tilsæt det til gryden.
  13. Lad det simre 5-10 minutter.
  14. Server med ris.
Bedøm denne ret

Opskrift på kyllingegryde med ris

Den lækreste kyllingegryde serveret med ris. Det er bare en nem og hurtig gryderet med kyllingebryst, masser af grøntsager og en lækker tomatsauce. En skøn hverdagsret, som samtidig er hurtig at lave. Du kan servere den med ris, som vi har gjort, eller du kan servere med bulgur, kartofler, kartoffelmos eller hvad du ellers er til. Skal det være en mere kalorielet version, så kan du også servere den med blomkålsris eller fintsnittet spidskål.

LÆS OGSÅ: Mørbradgryde

Kyllingegryde med ris

Gryderet med kylling og grøntsager

Man kan lave så lækker en gryderet med blot kylling og grøntsager. I denne har vi brugt løg, hvidløg, peberfrugt, champignon og spinat, men du kan sagtens bruge lige præcis de grøntsager du bedst kan lide. Det kan også være, at du har nogle slatne grøntsager i bunden af grøntsagsskuffen, som trænger til at blive brugt. De er nemlig geniale i en gryderet, da de alligevel bliver tilberedt og så kan man ikke smage, at de måske er blevet lidt slatne.

Udover grøntsagerne, så er der også kyllingebryst og bacon i. Du kan sagtens udelade bacon, men vi synes det giver sådan en god smag til hele gryderetten. Og så er alt med bacon jo bare mega godt!

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Kommentarer

    1. Hej Christina,
      Det har vi ikke prøvet. Det er nemlig de hakkede tomater der laves som sauce 🙂 Men du kan erstatte det af lidt tomatpure og vand.
      Kh

  1. Hvordan er holdbarheden?
    Kan man tilberede én dag og varme op og servere den efterfølgende dag?
    Kan retterne tilberedes og derefter nedfryses?

    1. Hej Lars,
      Du kan sagtens tilberede retten en dag og varme den den efterfølgende dag. Vi har ikke prøvet at fryse retten, vi tror umiddelbart at grøntsagerne deri vil blive en smule tamme 🙂
      Kh

Skriv en kommentar