Kyllingekebab Kyllingekebab Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 2 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 10 minutter Samlet tid 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem og lækker opskrift på hjemmelavet kyllingekebab med masser af smag. Lav nemt din egen kebab ud af kylling. Ingrediensliste 450 g. kyllingebryst 2 fed hvidløg 1 spsk. sukker 2 tsk. stødt spidskommen 1 tsk. stødt koriander 0,5 tsk. stødt kanel 0,5 tsk. cayennepeber 1 tsk. paprika 0,5 tsk. stødt kardemomme 2 tsk. citronsaft 100 g. græsk yoghurt salt/peber Fremgangsmåde Skær kyllingebryst ud i meget tynde skiver. Kom kyllingen op i en skål. Kom alle de resterende ingredienser til kyllingekebabben og vend det hele godt rundt. Varm en pande op til høj varme. Tilsæt fedtstof. Kom kylling på panden og steg det godt af, så det får lidt farve og kanterne af kødet nærmest begynder at karamellisere. Tag kødet af panden og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kyllingekebab Lav hjemmelavet kyllingekebab, som er fyldt med smag og som samtidig er virkelig nemt at lave. Kebab af kylling bliver mørt, smagfuldt og så kan det bruges som fyld i så mange retter. Kom det i pitabrød, i wraps, sandwich og brug det til salatbowls. Kyllingen bliver skåret i helt tynde skiver og så bliver det vendt i en kebab-krydderiblanding. Selvom ingredienslisten måske ser lang ud, så er det blot fordi, at der bruges en masse krydderier. For at gøre det nemt for dig selv, så kan du blande en større portion af krydderiblandingen og så er det jo nemt at marinere kyllingen, når man har den. Vi har brugt kyllingebryst, men du kan også bruge andre udskæringer. Man kan eksempelvis få udbenet kyllingelår, som uden tvivl også vil være god hertil. I kyllingelår er der lidt mere fedt, som kun vil give mere smag. Men en nem udskæring er kyllingebryst, da det er nemt at skære ud. LÆS OGSÅ: Klik her for flere opskrifter med kyllingebryst Kebab af kylling Normalvis så laves kebab jo af lammekød. Det er dog i den dyre ende, så derfor ville vi eksperimentere med en kyllingeversion. Man kan også i flere supermarkeder købe kyllingekebab, så derfor ville vi selvfølgelig prøve at lave vores egen version. Vi får det ofte i pitabrød med en hjemmelavet dressing og masser af grønt. Som sagt, så kan det virkelig bruges i mange forskellige retter. Det er kylling, som er virkelig godt krydret og som samtidig bliver mørt. Så hvis du nogle gange synes, at kylling og kyllingebryst kan blive lidt kedeligt, så vil den her opskrift ikke skuffe dig. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.