Kyllingekødboller i tomat-mascarponesauce

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker omgang kyllingekødboller i en tomat-mascarponesauce og frisk basilikum. En hurtig og nem hverdagsret.

Ingrediensliste

  • 200 g. spaghetti
  • 1 stk. løg
  • 2 fed hvidløg
  • 250 g. pastasauce
  • 1 dl. vand
  • 0,5 stk. hønsebouillonterning
  • 200 g. Mini Kyllingedeller (fra De Danske Familiegårde)
  • 100 g. mascarpone
  • salt/peber
  • 40 g. parmesan
  • 0,25 bundt frisk basilikum

Fremgangsmåde

  1. Kog spaghetti efter pakkens anvisning.
  2. Hak løg og hvidløg fint.
  3. Opvarm en gryde eller pande med lidt fedtstof. Steg løg og hvidløg bløde.
  4. Tilsæt pastasauce, vand og smuldret bouillonterning.
  5. Lad det simre kort.
  6. Tilsæt mascarpone, salt og peber og rør godt rundt.
  7. Kom Mini Kyllingedeller i saucen og smag til.
  8. Anret på spaghetti og top med revet parmesan og frisk basilikum.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 2 favoritter, når vi laver denne ret:

Fiskars pande

Køb her

Fiskars kokkekniv

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

REKLAME: Opskriften er lavet i samarbejde med De Danske Familiegårde 

Opskrift på kyllingekødboller i tomat-mascarponesauce

Vi er tilbage på pletten med endnu en opskrift, som indeholder de lækre kyllingekødboller fra De Danske Familiegårde. Her har vi nemlig lavet kyllingekødboller i en tomat-mascarponesauce. Det er en nem og virkelig god hverdagsret til de dage, hvor det bare skal gå ekstra hurtigt med aftensmaden. De her små stegte kyllingedeller har vi haft fast på lager siden første gang vi smagte dem. De er geniale til retter som denne, men også som en snack, i madpakken eller til babyer og børn. Vores små drenge elsker dem i hvert fald og de har en god størrelse til sådan en lille babyhånd. Vi er meget begejstrede for de her kyllingekødboller, især fordi de også er lavet på dansk, langsomtvoksende gårdkylling. Det er bare altid et plus, når man ved, at det er dansk. Derudover har de lavt fedtindhold og en høj kødprocent, hvilket kun gør dem endnu bedre.

Kyllingekødbollerne kan købes i Føtex og Bilka, og de kan købes i to varianter. En almindelig og en med ramsløg og hvidløg. Begge varianter vil passe godt til denne ret.

LÆS OGSÅ: Græsk kyllingebowl

Kyllingekødboller i tomat-mascarponesauce

Pastaret med kyllingekødboller

Det her er svaret på en velsmagende og nem pastaret, som vitterligt kan bikses sammen på 20 minutter. Selve saucen er lavet på tomat og mascarpone. Kyllingekødbollerne bliver tilsat direkte fra posen og får så lov til at simre i den lækre tomatsauce, så de får varme og trækker noget af smagen fra saucen.

I har efterspurgt hurtige hverdagsretter med minimal opvask og det må vi altså sige, at den her ret er. Den er ekstra god til de rigtig travle dage, hvor man er lige på grænsen til at hive en frysepizza op fra fryseren. Så gem den her opskrift til de situationer. Selvfølgelig kan den også nydes de dage, hvor man ikke har travlt. Som sagt, så smager den nemlig bare så godt. Både i hverdagene, men bestemt også som en weekendret.

Kyllingekødboller i tomat-mascarponesauce

Andre ideer med kyllingedellerne

Kyllingedellerne kan bruges til så meget. De kan også bruges i boller i karry, i salater, i bowls og gryderetter. Prøv blandt andet den her græske kyllingebowl, som vi også har lavet med frikadellerne. Ellers er de også gode som en snack eller i madpakken. Hvis de skal bruges i en børnemadpakke, så prøv at sætte dem på et spyd, så det bliver et lille kyllingespyd. Det er vi sikre på vil bringe stor glæde.

Kyllingekødboller i tomat-mascarponesauce

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Denne opskrift lyder som en lækker og smagfuld ret, der kombinerer mascarpones fylde med tomaternes syre og basilikumens friskhed. Kyllingekødbollerne tilføjer en god proteinkilde, mens brødkrummerne og parmesanosten giver en god konsistens. Hvidløg, oregano, salt og peber giver god smag til kødbollerne. Kombinationen af alle ingredienserne vil give et mættende og solidt måltid.

    1. Hej Katrine,

      Minidellerne er i fast sortiment ved Nemlig.com, Føtex og Bilka. Og om 14 dage kommer de også i Meny, Spar og Min købmand 😀

      Kh

Skriv en kommentar