Kyllingesalat med karry på ananasring Kyllingesalat med karry på ananasring Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 40 minutter Samlet tid 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på kyllingesalat med karry på ananasring. Vores bud på en moderne hønsesalat på ananasring med bacon og appelsin. Ingrediensliste Hønsesalat 50 g. mayonnaise 150 g. creme fraiche 2 tsk. karry 0,5 tsk. flormelis salt/peber 280 g. kyllingebryst 0,25 bundt forårsløg 80 g. frosne ærter 30 g. soltørrede tomater Andet 4 stk. ananasringe på dåse 200 g. bacon i skiver 1 stk. appelsin 0,25 bundt frisk persille Fremgangsmåde Start med at røre dressingen sammen. Rør creme fraiche, mayonnaise, karry og flormelis sammen i en skål. Smag til med salt og peber. Rens kyllingebryst og kog dem i en gryde med vand og hønsebouillonterning. Det skal have ca. 15-20 minutter alt efter størrelsen på brystet. Tag kylling op og lad det køle helt af. Skær kylling i små tern. Hak forårsløg og soltørrede tomater fint. Vend nu kyllingen og de hakkede grøntsager og ærter i dressingen og lad den gerne trække i køleskabet, hvis tiden er til det. Steg bacon på en tør pande ved mellem varme til det er sprødt. Når det er færdigt, så gøres en tallerken klar med et stykke køkkenrulle. Læg bacon over på tallerkenen (papiret suger noget af fedtet). Lad det køle af. Anret en ananasring med hønsesalat. Pynt med en skive appelsin, bacon og evt. lidt forårsløg eller frisk persille. Server med det samme. Skal den først nydes senere, så anbefaler vi at vente med at anrette til lige inden servering. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på kyllingesalat på ananasring Her får du vores bud på kyllingesalat med karry på ananasring ala Mummum. Vi har nemlig givet den klassiske 80’er forret en lille makeover og lavet en lidt opgraderet version. I hønsesalaten har vi tilsat lidt karry, ærter, forårsløg og soltørrede tomater, som virkelig smager skønt. Det er en helt fantastisk forret, som er perfekt til foråret eller sommeren. Så hvis du mangler en lækker forret uden fisk eller skaldyr, så kan vi varmt anbefale denne forret med kylling. Det er en super frisk og lækker forret. Server den gerne med noget lækkert hjemmebagt brød, så har du altså en sikker vinder. LÆS OGSÅ: Tunmousse Ananasring med hønsesalat Selve ananasringen spiller rigtig godt sammen med den letkrydrede hønsesalat. Server den gerne på en bund af salat, så kan du hurtigt anrette den fineste forret. Det er ikke gourmet, men det er bare super lækkert! Hvis du skal have mange gæster, så kan du også anrette en masse ananasringe på store fade og så pynte dem af inden servering. Så er det også en super forret, hvis man skal lave mad til mange. Alternativt kan du også hælde hønsesalaten op i skåle og pynte med ananas i tern og så servere noget lækkert brød til. Kan jeg lave hønsesalaten på forhånd? Jep, du kan godt den her kyllingesalat med karry på ananasring på forhånd. Sørg dog for at dræne alle tingene rigtig godt, da den godt kan blive tynd pga. væsken. Evt. kan du vente med at blande alle tingene til lige inden servering. Så kan du hakke alle tingene og røre dressingen på forhånd. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.