Lammekølle i ovn

Lammekølle i ovn
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på lammekølle i ovn, som du kan servere til påskefrokosten. Lammekølle smager skønt og er faktisk slet ikke svært at lave.

Ingrediensliste

  • 2 kg. lammekølle
  • 3 fed hvidløg
  • 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 2 tsk. tørret rosmarin
  • 0,25 bundt frisk persille
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  2. Stil en bradepande ind i ovnen på anden nederste rille.
  3. Hak hvidløg fint eller knus i en hvidløgshakker og hak persille fint.
  4. Bland hvidløg, persille, tørret rosmarin, salt, peber og olie sammen. Gnub marinaden godt ind i lammekøllen og placer den på midten af en bagerist.
  5. Sæt bageristen ind i ovnen over bradepanden, så fedtet fra køllen kan dryppe ned på bagepladen.
  6. Steg lammekøllen i den forvarmede ovn i ca. 1 time (køllen skal stege i ca. 13 minutter pr. 1/2 kilo og så have 20 minutter yderligt). Vi anbefaler helt klart at holde øje med den undervejs og bruge et stegetermometer.
  7. Alt efter hvordan du vil have din kølle stegt, så skal du bruge et stegetermometer til at holde øje med det. 65 grader giver svagt rosa kød og 70 grader giver dig gennemstegt kød.
  8. Når den har nået ønsket temperatur, så tages køllen ud.
  9. Lad den hvile under staniol i 10 minutter inden servering.
Bedøm denne ret

Opskrift på lammekølle i ovn

Påsken er lige om hjørnet og i stort set alle butikker kan du lige nu købe lammekøller. Derfor er det da oplagt at lave sådan en lammekølle i ovn til årets påskefrokost eller bare i påskedagene. Det smager altså nu skønt og så er det slet ikke så svært at lave. Det kræver nemlig få ingredienser, men derimod blot tålmodighed, fordi den skal tilberedes i ovnen.

Vi er sikre på, at dine påskegæster vil synes, at det er rigtig lækkert med sådan en lammekølle til påskefrokosten. Det er nemlig ikke sådan noget, som man får så tit. Eller det gør vi i hvert fald ikke og så er det bare som om, at man sætter ekstra meget pris på det, når man så får det. Vi serverer gerne køllen med nogle bagte kartofler. Det kunne være en omgang hjemmelavede flødekartofler. En grøn og lækker salat vil også gør sig godt dertil.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores opskrifter til påskefrokosten

Lammekølle i ovn

Sådan tilbereder du en lammekølle i ovnen

Det er slet ikke svært at tilberede en lammekølle i ovnen. Du kan også tilberede den på grill, hvis du i anledningen af påsken skal have gang i grillen. Det kan også være, at påsken forkæler med godt vejr og så er det altså også oplagt at lave køllen på grill.

Lammekøllen klargøres og placeres på en rist. Den sættes ind i ovnen med en bradepande under sig, så fedtet kan dryppe ned i bradepanden. Du kan evt. komme et fad med vand ind under, så fedtet drypper derned i. Så kan skyen bruges til sauce. Vi anbefaler, at du bruger et stegetermometer, når du tilbereder køllen og generelt, når du tilbereder kød. Det giver altså bare det bedste resultat.

I forhold til lammekølle, så skal det have følgende temperatur: 65 grader giver svagt rosa kød og 70 grader giver dig gennemstegt kød. Det er meget en smagssag hvor rosa eller gennemstegt man vil have det. Vi kan godt lide, at det har en lille snert af rosa.

Lammekølle i ovn

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

 

Skriv en kommentar