Luciakranse Luciakranse Opskrift til 246810121416182022242628303234363840 stk. Opskrift til 12 stk. Forberedelsestid 30 minutter Tilberedelsestid 1 time g 20 minutter Samlet tid 1 time og 50 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på lækre og nemme luciakranse med marcipan og citron. Det lækreste julebagværk, som du kan servere i den søde juletid. Ingrediensliste Dej 30 g. gær 1 dl. lunkent vand 200 g. creme fraiche 5 spsk. sukker 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie 0,5 tsk. salt 500 g. hvedemel Remonce 185 g. marcipan 100 g. blødt smør 50 g. sukker 2 tsk. vaniljesukker 0,5 stk. økologisk citron Til pensling 1 æg 30 g. perlesukker 20 g. mandelflager Fremgangsmåde Opløs gæren i det lunkne vand i en stor skål, og rør derefter creme fraiche, olie, sukker og salt i. Tilsæt hvedemel, og ælt dejen godt sammen. Dæk dejen med et viskestykke, og stil den til hævning et lunt sted i 40 minutter. Nu skal remoncen laves. Del marcipanen i mindre stykker, og rør den sammen med smør, sukker, vaniljesukker og citronsaft i en skål. Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Rul dejen ud i et stort rektangel med en tykkelse på 1 cm. Smør den nederste halvdel af rektanglet med remonce. Fold den anden halvdel over. Rul let ovenpå med kagerullen, så de to halvdele bliver presset sammen. Brug en pizzaskærer eller en skarp kniv til at skære strimler på ca. 2 cm på den korte led af dejen. Tag fat i enden af en strimmel, og sno den rundt om sig selv og fold den så som en krans, ved at klemme begge ender sammen. Læg den snurrede krans på en bageplade med bagepapir. Dæk dem med et viskestykke, og lad snurrerne efterhæve et lunt sted i 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pensl forsigtigt snurrerne med sammenpisket æg og drys med perlesukker og mandelflager, og bag dem i den varme ovn i ca. 8-12 minutter, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med dem efter 8 minutter. Når de har fået en smule farve og er gennembagte, så tages de ud af ovnen. Lad dem køle af på en bagerist. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på luciakranse De lækreste luciakranse med marcipan og citron. Skal du lave noget anderledes og lækkert julebagværk, så kan vi helt klart anbefale dig at prøve kræfter med dem her! Du får det blødeste bagværk, som er fyldt med marcipanremonce og citron. De er hurtigt gået hen og er blevet en kæmpe favorit hos os. Kombinationen af den søde marcipan og den syrlige citron er nemlig så god! Kransene kan bages til luciadag d. 13. december, men de kan selvfølgelig bages hele december. Hvis du vil køre luciatemaet helt ud, så skal du selvfølgelig også bage en omgang lussekatte eller luciaboller. Dem finder du opskriften på lige her. LÆS OGSÅ: Brændte hasselnødder Bagværk med marcipan og citron Til de her kranse har vi egentlig taget inspiration i vores marcipansnurrer. Dem har vi nemlig bagt utallige gange, så derfor tænkte vi, at vi ville give dem et nyt og mere julet udseende. Så det blev altså til disse luciakranse. Vi har serveret dem for venner og familie og de har været et kæmpe hit! Hvis du ikke er så meget til citron, så kan det selvfølgelig udelades. Du kan også erstatte med appelsin i stedet, hvis du er mere til det. Vi synes bare, at det smager så godt at kombinere citrus med det søde fra remoncen. Det er helt klart en opskrift, som vil være et hyggeligt lille juleprojekt her i decembermåned. Eller til årets store julebagedag, hvis I har sådan en i familien. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.