Brændte hasselnødder

brændte hasselnødder
Opskrift til g. Opskrift til 200 g.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Lav en omgang brændte hasselnødder til julehyggen. Sukkerristede hasselnødder kræver kun 3 ingredienser og er super nemme at lave.

Ingrediensliste

  • 200 g. hasselnødder
  • 150 g. sukker
  • 1 dl. vand

Fremgangsmåde

  1. Alle ingredienserne blandes på en pande med høj kant. Varmes herefter op, imens der røres ofte. Gør samtidig en bageplade klar med bagepapir, hvor du kan hælde hasselnødderne over for at køle af, når de er færdige.
  2. På et tidspunkt fordamper alt vandet og så vil sukkeret “tørre” på panden og krystallisere. Nu skruer du en smule ned for varmen og bliver ved med at røre. Sukkeret vil smelte og blive mørkere.
  3. Når alt sukkeret har sat sig på mandlerne og de har fået en flot gylden farve, så hælder du dem over på bagepapiret.
  4. Adskil dem, så de ikke klistrer sammen. Lad dem køle helt af og så er de klar til at blive spist.
  5. Kan opbevares i en lufttæt beholder.
Bedøm denne ret

Opskrift på brændte hasselnødder

Brændte hasselnødder er nem og lækker juleknas. Vi kender alle de velkendte brændte mandler, så derfor var vi selvfølgelig nødt til at prøve at lave dem med hasselnødder i stedet. Og det blev bare super lækkert! Du får det sprøde ydre, som man kender det fra mandlerne. Samtidig får hasselnødderne virkelig lov til at træde i karakter og de bidrager med en skøn nøddesmag, som komplimenterer den sprøde sukkerskal helt perfekt.

De sukkerristede nødder kan spises som juleknas. Ellers kan det også bruges som topping på desserter. Vi har også en opskrift på juleislagkage med brændte mandler, hvor du kan bytte mandlerne ud med de her hasselnødder i stedet. Opskriften på den finder du lige her. Julen er lige om hjørnet og der er altid plads til at kunne tilføje nye julefavoritter.

LÆS OGSÅ: Fransk nougat

brændte hasselnødder

Kandiserede hasselnødder

Om du kalder dem for brændte, kandiserede eller sukkerristede hasselnødder er et fedt. De smager nemlig godt uanset hvad du kalder dem! De er samtidig rigtig nemme at lave, da det kun kræver 3 ingredienser. Hasselnødder, sukker og vand. Samtidig kan vi også anbefale en pande med en god belægning.

Når man laver brændte hasselnødder og mandler for den sags skyld, så er det en proces. Alle ingredienserne kommes på panden. Langsomt begynder vandet at fordampe, så der til sidst er hvad der ligner tørt sukker på panden. Når du når til dette step i processen, så er de næsten færdige. Nu skal sukkeret bare have lov til at karamellisere en smule, så nødderne bliver gyldne.  Når de når dertil, så er de færdige og så hældes de over på et stykke bagepapir. Når de køler af, så bliver de helt sprøde og lækre.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. Åh, Aalborg dufter af brændte mandler de her dage – tror mine forældre ville elske dem her som værtindegave i december.

Skriv en kommentar