Luksus banankage med chokoladeganache Luksus banankage med chokoladeganache Opskrift til 51015202530 personer Opskrift til 10 personer Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 6 timer Samlet tid 6 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på den bedste banankage med den bedste chokoladeganache på toppen og i midten. Det er altså banankage på et helt nyt level! Du kan sagtens fryse kagen ned og så blot tage den op, når du skal bruge den. Et tip er at skære den i stykker og så fryse den ned, så kan man nemlig altid tage et stykke eller to op, når man får lyst til banankage. Ingrediensliste Kage 3 stk. æg 200 g. sukker 3 tsk. vaniljesukker 1 dl. raps- eller solsikkeolie 3 stk. banan 1,5 tsk. bagepulver 0,5 dl. mælk 210 g. hvedemel Chokoladeganache 5 dl. piskefløde 200 g. mørk chokolade Fremgangsmåde Chokoladeganache Start med at lave din chokoladeganache, så den kan komme på køl. Hak chokoladen groft og kom den i en skål. Put din fløde i en lille gryde og varm den op til lige under kogepunktet. Hæld herefter fløde udover chokoladen og lad det smelte sammen. Først vil blandingen være lidt grynet, men jo mere du blander det sammen, jo mere vil det blive til en ensartet masse. Når du har en ensartet chokoladeblanding, så sættes den på køl i minimum 5 timer. Gerne natten over. Inden brug, så piskes cremen forsigtigt op med en elpisker til den er luftig (pas på ikke at overpiske). Banankage Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme). Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig æggesnaps. Vej de tørre ingredienser af i en skål. Mos bananer. Sigt de tørre ingredienser i og tilsæt også de våde ingredienser. Vend det hele godt sammen til en ensartet dej. Smør en springform (Ø24) med olie eller smør. Hæld dejen i formen. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 40-45 minutter. Hold øje med den undervejs, da ikke alle ovne varmer ens. Tjek om kagen er færdig ved at stikke en strikkepind, tandstik, køldnål eller grillspyd ned i kagen. Hvis pinden kommer ud uden ubagt dej, så er kagen færdig. Tag kagen ud og lad den køle af. Fjern springformen. Del kagen i to. Smør med din chokoladecreme på første lag. Sæt toppen af kagen på og smør med chokoladecreme på toppen også. Du kan evt. også smøre ganache på siderne. Pynt evt. med lidt hakkede nødder eller hakket chokolade. Opbevares på køl efterfølgende. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på luksus banankage med chokoladeganache Her får du opskriften på en luksus banankage med chokoladeganache. I eller på en ordentlig luksus banankage skal der altid masser af chokolade! Og i stedet for at putte det i selve kagen. Så har vi i denne luksus udgave valgt at smøre midten og toppen med den lækreste chokoladeganache. Resultatet er en blød og svampet banankage, som bare er skide god til enhver anledning. Banankage er en af de kager, som vi i barndommen lærte at lave først, da det er så nem en kage at bage og har vi et par overmodne bananer, så er det stensikkert, at de bliver brugt til at bikse en lækker banankage sammen. LÆS OGSÅ: Find alle vores banankageopskrifter her Verdens bedste banankage Det her må siges, at være den absolut bedste banankage. Man hår både den svampede kage og kombineret med den lækre chokoladeganache, så får du altså den absolut bedste banankage. At dele kagen i to er også med til at gøre den mere luksuriøs og overdådig end en normal banankage. Kan jeg lave den dagen før? Ja, det kan du godt. Vi synes dog, at den er bedst på selve dagen, især hvis den stadig er lidt lun. Kan jeg lave andet end chokoladeganache? Jep, du kan også blot smelte chokolade og så fordele det ovenpå kagen, hvis du er mere til det. Kan kagen fryses? Jep, den kan sagtens fryses. Både med og uden chokoladeganache. Så hvis du har rester, så frys dem gerne ned. Så kan man altid tage et stykke lækkert banankage op en dag den søde tand melder sig. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hej piger. Der må være noget galt med jeres ganache opskrift. Det bliver helt vildt tyndt. Og ligger langt fra jeres anden opskrift på chokolade ganache med 180 g chokolade og 200 ml. fløde + lidt glykosesirup. Her skriver i 500 ml fløde. Det er dobbelt så meget. Andre opskrifter anvender også meget mindre fløde og endda smør også. Er det en fejlangivelse med så meget (dyr) fløde? /Ole Svar
Hej Ole, Åh vi beklager! Der manglede lige et punkt, hvor der skulle stå, at cremen skal piskes let inden. Det er derfor mængden mellem chokolade og fløde er anderledes. Det er tilføjet nu 🙂 Kh Svar