Majspandekager

Majspandekager
Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

25 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på lækre majspandekager lavet på æg, majsmel og mælk. Madpandekager, som er gode med fyld i med grøntsager og dressing.

Ingrediensliste

  • 150 g. majsmel
  • 50 g. hvedemel
  • 4 stk. æg
  • 4 dl. mælk
  • 0,5 tsk. salt
  • smør til stegning

Fremgangsmåde

  1. Find en skål og bland alle ingredienser sammen og pisk sammen indtil alle klumper er pisket væk.
  2. Stil gerne blandingen på køl i en halv times tid.
  3. Inden pandekageblandingen skal bruges piskes den kort i gennem for at få fordelt majsmelen, der er faldet til bunds.
  4. Opvarm pande på mellem-høj varme og tilsæt en lille klat smør.
  5. Fordel et tyndt lag pandekagedej på panden og bag cirka 1 minut på hver side. Gentag til dejen er brugt og kom nyt smør på undervejs.
Bedøm denne ret

Opskrift på majspandekager

Lav lækre majspandekager, som du kan spise til aftensmad eller frokost med alverdens fyld i. De her madpandekager er lavet med både majsmel og hvedemel. Det giver en naturlig sødme til pandekagerne og en sprød pandekage. Prøv at fylde dem med stegt kylling, grønt og måske en hjemmelavet dressing. Sådan noget aftensmad elsker vi og vores børn. Så laver vi pandekagerne og kommer dem i en stak og laver fyldet, så man selv kan samle sin madpandekage. Madpandekager er bare altid et hit blandt både store og små. Det hænger nok i stor grad sammen med, at man så kan samle sin pandekage præcis som man bedst selv kan lide den.

Vi havde lige noget majsmel i køkkenskabet, som vi ville bruge. Efter opstart på grød til en lille baby, så har vi lavet en del hjemmelavet majsgrød. Så i stedet for kun at bruge majsmel til grøden, så har vi altså også her brugt det i disse majspandekager. Og det blev altså en succes. De er så gode som madpandekager.

LÆS MERE: Brug pandekagerne her

Majspandekager

Madpandekager med fyld

Brug de her majspandekager til madpandekager med fyld. Som sagt, så kunne man servere med kylling, men det ville også være godt med oksekød, svinekød i strimler eller falafler i. Af grønt ville vi blot tage noget af det, som er i sæson. Det kunne være noget sprødt spidskål, agurk, tomater, majs, forårsløg osv. Kom det hele op i skåle eller anret på et stort fad, så man selv kan samle. Det er ikke helt dårligt med sådan en omgang madpandekager med fyld til aftensmad.

Følg med på de sociale medier

Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar