Marcipan nougat roulade Marcipan nougat roulade Opskrift til 12345678910 skiver. Opskrift til 18 skiver. Forberedelsestid 5 minutter Tilberedelsestid 20 minutter Samlet tid 25 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på det flotteste julekonfekt, nemlig marcipan nougat roulade, som er pyntet med hvid og mørk chokolade, tørrede blomster og sukkerpynt. Ingrediensliste 200 g. marcipan 80 g. nougat 50 g. hvid chokolade 30 g. mørk chokolade Fremgangsmåde Rul marcipanen ud til et langt rektangel. Smør nougat ud over det hele. Du kan evt. give det 20-30 sekunder i mikroovnen, så det er lidt lettere at smøre ud. Rul rouladen stramt sammen. Smelt hvid chokolade i mikroovnen eller over vandbad. Pensl hele rouladen med hvid chokolade. Sæt på køl, så det størkner. Smelt mørk chokolade i mikroovnen eller over vandbad. Fyld det i en lille plastikpose og klip et meget lille hul ude i enden. Fordel chokoladen over rouladen i tynde striber. Pynt evt. til sidst med lidt tørrede blomster og sukkerpynt. Du kan også pynte med hakket chokolade eller nødder. Sæt på køl indtil servering. Skær det ud i tynde skiver og anret på juleslikfadet. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på marcipan nougat roulade En super nem opskrift på marcipan nougat roulade eller blot marcipanroulade. Det er helt almindelig marcipan, som bliver rullet sammen med nougat. Vi har valgt at pensle rullen med hvid chokolade og herefter pynte med mørk chokolade, tørrede blomster og lidt sukkerpynt. Den her form for julekonfekt pynter altså virkelig flot på juleslikfadet! Og så er det faktisk også konfekt, som er super nemt at lave, selvom det ligner en million. LÆS OGSÅ: Cornflakestoppe Roulade af marcipan Den her roulade af marcipan er så smuk en måde at lave konfekt på. Man kan vælge at skære den ud i skiver eller blot lade den være hel på konfektfadet. Så kan dine gæster selv skære den ud i stykker, hvis de har lyst. Det plejer i hvert fald altid at være noget som falder i god jord hos alle konfektelskere. Og så er det jo bare et kæmpe plus, at den samtidig er virkelig smuk at se på. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.