Marengs bradepandekage Marengs bradepandekage Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 15 personer Forberedelsestid 30 minutterTilberedningstid 3 timerSamlet tid 3 timer og 30 minutter Del Pin Print BeskrivelseNem og lækker opskrift på en marengs bradepandekage. En stor pavlova bagt i en stor bradepande. Kage eller dessert til mange.IngredienslisteMarengsbund 10 stk. æggehvide 0,5 tsk. fint salt 500 g. sukker 2 tsk. hvidvinseddikeCreme 7,5 dl. piskefløde 200 g. creme fraiche 4 spsk. flormelis 1 stk. vaniljestangPynt 1000 g. bærLæg i kurven til - + Læg i kurv hos Nemlig.com Lægger i kurv... I samarbejde med Nemlig.comFremgangsmådeTænd ovnen på 100 grader varmluft.Pisk æggehvider og salt med en elpisker. Tilsæt sukker lidt efter lidt, imens der piskes. Når alt sukkeret er tilføjet, så pisker du det hele i 5-10 minutter til marengsen danner bløde toppe og er fast. Pisk til sidst hvidvinseddike i.En bageplade gøres klar med bagepapir. Kom marengs i en sprøjtepose med en stjernetyl. Sprøjt marengsen ud på hele bradepanden. Vi sprøjter ud i blomster, både store og små, så det danner et mønster, som hænger sammen.Bag den på anden nederste rille i ovnen i 2 timer.Sluk ovnen, når tiden er gået. Lad den køle af i ovnen 1 time efter, inden du tager bunden ud.Inden servering laves creme. Flæk vaniljestangen på langs. Skrab kornene ud og bland dem med lidt sukker. Pisk piskefløde til flødeskum med flormelis og vaniljesukkeret. Vend til sidst creme fraiche forsigtigt i.Fordel cremen udover marengsbunden. Top med friske bær. Server med det samme.Lås skærmOpskrift på marengs bradepandekageSommerens kage må være den her store marengs bradepandekage med creme og bær. Den absolut lækreste kage, som bare skriger af sol og sommer. Især når den toppes med alle sommerens lækre bær. Sådan en stor marengsbradepandekage eller stor pavlovakage er uden tvivl en af de bedste sommerkager eller sommerdesserter, hvis du spørger os. Det er sådan en kage, som alle kan lide. Og så har den det perfekte forhold mellem sødme og syrlighed, så den ikke bliver alt for sød.Selve bunden er en klassisk pavlovabund, som jo består af æggehvider, sukker, lidt salt og hvidvinseddike. Den toppes så med en creme lavet på fløde og creme fraiche. Vi kan godt lide at vende noget creme fraiche, græsk yoghurt eller skyr i sådan en flødeskumscreme. Det giver den lidt syrlighed og lidt mere bund end hvis den kun var lavet på fløde. Og så toppes kagen selvfølgelig med masser af bær. Man skal ikke gå ned på bær. Så vi har brugt jordbær, hindbær, brombær og blåbær.LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på bradepandekager her Pavlova kage i bradepandeSådan en stor pavlova kage i bradepande er helt ideel som dessert til mange. Den er så nem at lave og man kan lave selve bunden dagen før også. Skal vi lave en dessert, som er nem og hurtig – og som aldrig slår fejl, så er det denne vi laver. Især her om sommeren, hvor man kan få de lækreste bær til at komme ovenpå. Det er også sådan en dessert, som ikke er alt for tung. Det hele er meget let og luftigt kontra hvis man serverede en stor og tung chokoladekage eller brownie. Så er du til det lidt mere ‘lette’ ift. dessert, så er den her lige noget for dig.Pavlovakagen har altid været en stor favorit hos os. Den kan laves i lille udgave, i en portionsanrettet udgave eller som denne i en stor bradepande, som en tag-selv. Det er altid en sikker vinder og så er det også en nem kage. Selve kagen består jo af ganske få ingredienser. Det ‘dyre’ i kagen er primært alle bærrene, som man pynter med. Men måske du selv har bær i haven, så er den jo helt oplagt. Følg med på de sociale medierFølg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.
Hej! Bruger i BÅDE græsk yoghurt OG creme fraiche i cremen, eller hvordan skal jeg forstå hvad der er i “flødeskums creme”. Mvh MajaSvar
Hej Det står at den samlede tid er 2 timer og 30 min. Når man går ned i opskriften står der at bunden skal efterfølgende de 2 timer blive (i en slukket ovn) yderligere i en time. Så den samlede tid bliver vel 3 timer og 30 min. Eller behøver den ikke blive i ovnen efterfølgende???? Pft. Mvh LiseSvar
Opskriften på pavolaen er det med en blød kagebund, eller er pavolaen “tørret” hele vejen igennem – håber du forstår mit spørgsmål☺️Har desværre stødt på flere opskrifter hvor jeg føler at bunden indeni midten føles ubagt.Svar
Hej,Den er sprød udenpå og så har den en lidt blød midte, men ikke decideret, så den føles ubagt. Men mere så den bare er luftig 🙂KhSvar
Hej ! Kan man bage to bradepander pavlova samtidig i ovnen ? Jeg skal bage til 40 personer Vh DorteSvar
Kan jeg lave cremen og klargøre frugt nogle timer inden og så først samle kagen lige inden servering?😊Svar