Maritozzi med Nutella og Kinder Bueno Maritozzi med Nutella og Kinder Bueno Opskrift til 1520253035404550 stk. Opskrift til 15 stk. Forberedelsestid 20 minutter Tilberedelsestid 2 timer Samlet tid 2 timer og 20 minutter Del Pin Print Beskrivelse Opskrift på italienske Maritozzi med nutella, som er bløde boller fyldt med creme. Her er de fyldt med nutellacreme og Kinder Bueno. Ingrediensliste Bamseboller 5 dl. mælk 25 g. gær 1 dl. raps- eller solsikkeolie 1 tsk. salt 4 spsk. sukker 850 g. hvedemel Nutella-skum 4 dl. piskefløde 7,5 tsk. Nutella 1 spsk. flormelis Andet 4 stk. Kinder Bueno 30 g. hasselnødder Fremgangsmåde Mælk lunes i en gryde eller i mikroovnen, så det bliver lillefingervarmt. Mælk hældes over i en skål og herefter tilsættes gær, som røres ud. Olie, salt og sukker tilsættes. Mel tilsættes lidt efter lidt imens der æltes. Æltes til du har en glat og smidig dej. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet. Dejen deles i 15-20 stykker, som formes til boller. Placeres på en bageplade beklædt med bagepapir, hvorefter de hæver i 2 timer et lunt sted. Bollerne pensles forsigtigt (pas på du ikke punkterer hævningen) med sammenpisket æg og bages i en forvarmet ovn ved 200 grader over- og undervarme i cirka 10-15 min. Hold øje med dem efter 10 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. Afkøles på en bagerist. I mens bollerne køler ned, blandes fløde og flormelis sammen i en skål. Pisk til flødeskum med en elpisker. Vend nutellaen i skummen og kom i en sprøjtepose. Skær en Kinder Bueno-bar ud i 4 stykker. Rist hasselnødder let på en tør, varm pande og hak dem fint. Skær bollerne 3/4 i gennem. Åben bollen (uden top og bund brydes) og kom 1/2 tsk. Nutella i bunden, dernæst sættes et stykke Kinder Bueno i Nutellaen. Fyld hernæst bollen op med Nutella-skummen og brug en kniv eller spatel til at skrabe langs kanten, så den bliver helt glat. Drys eller vend kanten i de ristede, finthakkede hasselnødder. Anret på et fad og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på maritozzi med nutella og kinder bueno Maritozzi med nutella og kinder bueno er vores bud på den populære italienske bolle med creme. Af hvad vi kan læse os frem til, så er Maritozzi meget kendt i Rom i Italien. Det er en sød bolle (gerne briochebolle), som er fyldt med creme af en slags og nogle gange frugter og bær. Vi har her lavet vores bud på den italienske bolle og vi er gået all-in med en nutellacreme og kinder bueno chokolade. Det er altså sådan en rigtig bombe, hvor en bolle er rigeligt. Men hold op, hvor er det bare snasket og lækkert. Er du vild med nutella og kinder bueno, så vil sådan en mundfuld her være lige noget for dig. Det er en sød tebolle, som skæres over og så kommes der ellers creme og chokolade i. Man kan et eller andet sted godt kalde det for en slags italiensk fastelavnsbolle. Den minder i hvert fald meget om nogle af alle de udgaver, som der bliver lavet til fastelavn i Danmark efterhånden. Men det her er altså en bolle, som kan spises året rundt. LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på italienske desserter her Italienske boller med Nutella Så hvis du lige står og mangler et weekendprojekt, så vil vi altså slå et slag for de her italienske boller med nutella. De er nemme at lave og er et hyggeligt lille projekt. Det er en rigtig chokoladebombe, når man har både nutellacreme og kinder bueno. Vil du gerne give det lidt modspil, så kunne man komme lidt friske hindbær i for at give noget syrlighed. Det er en lækker lille bolle til eftermiddagskaffen, som (efter vores mening) kun smager endnu bedre med en lækker kop kaffe til. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.