Mazarinkage med hvid chokolade og citron

Mazarinkage med hvid chokolade og citron
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

40 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

Her får du opskriften på en lækker mazarinkage med hvid chokolade og citron. Den er frisk og er perfekt som dessert til påskefrokosten.

Ingrediensliste

  • Mazarinkage

  • 200 g. marcipan
  • 200 g. sukker
  • 100 g. smør
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 3 spsk. citronsaft
  • 3 stk. æg
  • 1 knivspids salt
  • 90 g. hvedemel
  • Topping

  • 0,5 dl. piskefløde
  • 150 g. hvid chokolade
  • 1 spsk. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  2. Riv marcipan groft.
  3. Pisk smør med sukker, vaniljesukker, salt, citronsaft og marcipan, indtil det er luftigt. Tilsæt et æg af gangen og pisk det godt i.
  4. Tilsæt til sidst hvedemel og rør det godt i.
  5. Hæld dejen i en smurt springform (Ø20 cm).
  6. Bag kagen i ovnen i ca. 25-30 minutter i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft, alt efter hvor kraftig din ovn er. Begynd at holde øje med den efter 20 minutter. Tjek om den er færdig ved at stikke en kødnål, strikkepind eller noget andet tyndt ned i kagen. Hvis den kommer op uden ubagt dej, så er den færdig.
  7. Når kagen er færdigbagt, så tages den ud af ovnen. Lad den køle helt af.
  8. Når den er kølet af, så fjernes springform og kagen anrettes på en tallerken/fad.
  9. Hak hvid chokolade fint.
  10. I en gryde tilsættes fløde og citronsaft. Varm det op ved lav/middel varme. Det må ikke koge.
  11. Hæld den varme fløde over chokoladen. Rør det hele rundt, indtil det samler sig til en ensartet masse. Hvis du har nogle stykker af hvid chokolade, som har svært ved at smelte helt, så kan du lune det hele ved lav varme.
  12. Når du har en ensartet masse, så hældes den over i en skål. Sæt på køl i 20-30 minutter, så den lige får lov til at sætte sig en smule.
  13. Fordel glasuren oven på kagen. Pynt evt. med påskeæg, pistacienødder, hakket hvid chokolade eller hvad du ellers har lyst til.
Bedøm denne ret

Opskrift på mazarinkage med hvid chokolade og citron

Her får du opskriften på en super god mazarinkage med hvid chokolade og citron. Den er super nem at lave og kan laves i forvejen og blot pyntes inden servering.

Kagen er lidt tung, som man kender den fra den klassiske mazarinkage. Men den har et twist af citron, som gør den frisk i smagen.

LÆS OGSÅ: Cheesecake med citron

Mazarinkage med hvid chokolade og citron

Nem påskekage med marcipan

Det er en super nem og lækker påskekage. En rigtig påskekage skal også være med marcipan, hvis du spørger os. Og den her er bare den perfekte kombination af mazarin, citron og hvid chokolade. Sådan en rigtig påskekombination.

For at den skal blive ekstra påskeagtig, så har vi valgt at pynte med halve chokoladepåskeæg, hakket hvid chokolade og lidt skovsyre. Det giver den smukkeste kage. Du kan også pynte med lidt friske bær. Eksempelvis ville brombær eller hindbær være rigtig smukt der på.

Mazarinkage med hvid chokolade og citron

Den bedste påskekage

Så hvis du endnu ikke har valgt årets påskekage, så anbefaler vi at prøve denne. Den er super let at lave og kan sagtens laves dagen før. Så bliver det jo ikke nemmere! Det er én af de bedste påskekager vi har smagt og den vil uden tvivl imponere dine gæster til påskefrokost.

Hvordan opbevares den bedst?

Hvis du gerne vil lave den dagen før, så opbevares den bedst i en plastikpose på køkkenbordet. Vi plejer at have den på en tallerken og så putter vi hele tallerkenen med kagen i en stor plastikpose og binder en knude. Så plejer den at holde sig rigtig fint. Du kan også lave selve bunden dagen før og så vente med pynt til på selve dagen.

Følg også med på de sociale medier

Husk endelig at følge med på vores Facebookside, hvor vi lægger opskrifter og inspiration op. Vi er også på Instagram, og vi vil elske at få dig med i vores madunivers her også! Vores Instragramprofil finder du lige  her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

Kommentarer

  1. Hej,
    Kan man min fryse kagen ned?

    Vi er kun to personer til vires påskefrokost (Corona-tider), så vi får nok ikke spist det hele 🙂

    Kh Louise

    1. Hej Jane,
      Det kan du godt ja. Vi vil komme det i den varme fløde, for ellers kan det have tendens til at skille hvis det blandes i chokoladen 🙂
      Kh

  2. Hej,

    Er det meningen at marcipanen skal klumpe når man pisker det med smør og sukker?
    Jeg puttede dejen en tur i min mini blender også syntes jeg dejen så ud som den skulle være altså cremet uden marcipan klumper. Smeltede i måske smørret først?

    Ps. Tak for nogle altid lækre opskrifter ?

    1. Hej Sasja,
      Det stod ikke klart nok i fremgangsmåden, så det har vi lige rettet. Vi rev marcipan og piskede det med blødt smør og sukker. Så blev det ensartet 🙂
      Kh

Skriv en kommentar