Opvarm en pande med lidt fedtstof. Steg hakket oksekød af og tilsæt tacokrydderi.
Hæld dine nachos i et ildfast fad.
Hæld det stegte kød over dine nachos og top med revet ost.
Sæt fadet i ovnen indtil osten er smeltet. Det tager cirka 10 minutter.
I mellemtiden hakkes tomat, koriander, jalapenos og rødløg fint.
Når dine nachos er færdige toppes de med tomat, koriander, jalapenos og rødløg. Server dine nachos med creme fraiche og salsa.
Opskrift på nachos med oksekød
Her får du opskriften på sprøde, bagte nachos med oksekød og masser af ost. En lækker ret, som du kan spise til både frokost, aftensmad eller blot som en snack. Det er sådan en rigtig god søndagsret, hvor det bare godt må være nemt, lidt snasket og lækkert.
Den her udgave med oksekød er lidt en opgradering af hvordan vi normalt spiser nachos. Normalvis spiser vi det oftest blot med smeltet ost på og så med masser af dyppelser. Men hvis vi spiser det som et måltid, så tilføjer vi gerne enten oksekød eller kylling til retten.
Vi laver de her nachos i ovn. Og tricket bag gode nachos er, at man ikke fordeler alt osten på toppen. I stedet bygger man det op i lag, så der også er smeltet ost på de nederste lag. Derudover tilføjer vi oksekød, som er brunet af inden. Sørg også for at dræne kødet godt, så det ikke væder og gør chipsene våde. Der er nemlig intet så kedeligt som våde nachos.
Ideer til tilbehør
Vores helt store favoritter, når det gælder nachos, er de helt klassiske ting. Vi elsker en kombination af salsa (gerne en stærk én), creme fraiche og guacamole. Hvis du gerne vil have noget mere frisk til, så kan vi også anbefale pico de gallo eller en frisk mangosalsa. Og man skal altså aldrig gå ned på dyppelser og tilbehør! Jo flere, jo bedre, hvis du spørger os.
Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.