Nakkefilet på grill Nakkefilet på grill Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930313233343536373839405051525354555657585960 personer Opskrift til 4 personer Forberedelsestid 15 minutter Tilberedelsestid 1 time og 45 minutter Samlet tid 2 timer Del Pin Print Beskrivelse En nem opskrift på nakkefilet på grill i den lækreste marinade. Grillet nakkefilet smager skønt og du får saftigt og smagfuldt kød. Ingrediensliste 1,3 kg. nakkefilet 3 fed hvidløg 3 spsk. olivenolie 2 spsk. sojasauce 1 tsk. cayennepeber 1 tsk. paprika 1 tsk. tørret oregano 2 tsk. akaciehonning salt/peber Fremgangsmåde Start med at lave marinaden. Pres hvidløg i en hvidløgspresser og bland med olivenolie, sojasauce, cayennepeber, paprika, tørret oregano, akaciehonning samt salt og peber. Puds nakkefileten for sener og overskydende fedt. Smør den godt ind i marinaden og lad den evt. hvile på køl i 1 time. Tænd din grill og lad den varme op til 250 grader. Nakkefileten skal grilles ved indirekte varme. Vi har tre blus på vores grill og tænder derfor de to yderste blus. Læg nakkefileten på og skru så ned til omkring 175 grader. Nakkefileten skal nu have ca. 1,5 time i alt. Vi vender den hvert 30. minut. Nakkefileten skal have en kernetemperatur på 70 grader, så brug gerne et kødtermometer til at holde øje. Når nakkefileten har nået temperaturen, så tages den af grillen. Lad den hvile 15-20 minutter, inden den skæres ud. Skær ud i skiver og server med det samme. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på nakkefilet på grill En lækker og saftig nakkefilet på grill i en hjemmelavet marinade. Det er slet ikke svært at grille en nakkefilet og resultatet er det saftigste og mest smagfulde kød! Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi kommer til at lave nakkefilet en del gange i løbet af sommeren. Samtidig var det bare så nemt at grille den og så kunne duften af den grillede nakkefilet rigtigt sprede sig i haven, imens vi ventede. Vi serverede nakkefileten med en omgang nye danske kartofler til og en hurtig bønnesalat med feta og tomat. Det var virkelig den lækreste sommermenu, som samtidig ikke krævede det helt store. LÆS OGSÅ: Se alle vores grillopskrifter her Grillet nakkefilet Måske du ofte forbinder en grillet nakkefilet med Pulled pork. Det er også det, som vi oftest har brugt en nakkefilet til, men nu stod vi pludselig med en nakkefilet og havde ikke tid til at lave Pulled pork, så derfor måtte vi jo tænke i andre baner. Vi marinerede nakkefileten i en lækker marinade lavet på hvidløg, olie, sojasauce og krydderier. Vores steg var lige omkring 1,3 kg. og den fik omkring 1,5 time på grillen ved indirekte varme. Den fik en kernetemperatur på 70 grader, hvilket var helt perfekt. Der er en tommelfingerregel, som siger, at en grillet nakkefilet skal have cirka en halv time pr. halve kg., men vores fik altså lidt længere. Vores bedste tip er at bruge stegetermometer eller et digitalt termometer, så du kan holde øje med temperaturen. Det giver det bedste resultat i enden. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.