One pot pasta med kylling og broccoli

One pot pasta med kylling og broccoli
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

20 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på en cremet one pot pasta med kylling og broccoli. Nem og hurtig aftensmad på under 30 minutter.

Ingrediensliste

  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. løg
  • 0,5 stk. frisk chili
  • salt/peber
  • 280 g. kyllingebryst
  • 0,5 stk. hønsebouillonterning
  • 4,5 dl. vand
  • 200 g. pasta penne
  • 0,5 stk. broccoli
  • 2 dl. AMA madlavning 7%
  • 40 g. parmesan

Fremgangsmåde

  1. Skær hvidløg, løg og chili i fine små tern.
  2. Del broccoli i buketter.
  3. Rens kyllingebryst og skær dem i små tern.
  4. Opvarm en gryde med lidt AMA flydende og steg kyllingen kort af ved høj varme. Vi kan godt lide, at det lige får lidt stegeskorpe (det behøver ikke at være færdigstegt, da det tilberedes med pastaen).
  5. Tilsæt hvidløg, løg og chili.
  6. Tilsæt pasta penne, vand og smuldret bouillonterning.
  7. Rør godt i gryden og sæt låg på. Lad det koge ved middel varme i 7 minutter. Du kan røre en enkelt gang undervejs, så du sikrer, at det ikke brænder på.
  8. Tilsæt så broccoli, AMA madlavning 7%  og lad det koge videre i 2 minutter uden låg.
  9. Anret pastaen med friskrevet parmesan og lidt ekstra salt og peber på toppen.

Reklame: Opskriften er lavet i samarbejde med AMA

Opskrift på one pot pasta med kylling og broccoli

Her får du opskriften på en cremet one pot pasta med kylling og broccoli! Nem og hurtig aftensmad, hvor alt skal bare i en gryde. Sådan en ret er genial at have i ærmet til de travle hverdage, hvor der ikke er tid eller overskud til at stå alt for lang tid i køkkenet. Den her one pot pastaret er med kylling, broccoli og AMA madlavning 7%, som gør den ekstra cremet. Skal den være mere fedtfattig, så kan der også bruges AMA 4%.

Vi har desuden brugt broccoli, men du kan bruge præcis de grøntsager, som du har lyst til. Det kunne også være blomkål, peberfrugt, bønner, spinat eller hvad du ellers lige har. Man kan også sagtens bruge flere grøntsager end bare en slags.

LÆS OGSÅ: Cookies med appelsin og chokolade

One pot pasta med kylling og broccoli

Pasta med kylling og broccoli

Sådan en omgang pasta med kylling og broccoli er en god hverdagsret. Vi laver ofte one pot retter på de dage, hvor tiden er knap. Så er der aftensmad i løbet af ingen tid. Når vi laver det til vores børn, så holder vi lige igen med chilien, så elsker de også sådan en pastaret. Har du endnu ikke prøvet en one pot pastaret, så er det på tide. Det er genialt, fordi der er minimal oprydning og alt bare bliver tilberedt i den samme gryde.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar