Her finder du alle vores nemme opskrifter på fisk på grill. Lav grillet laks, torsk, mørksej eller andre typer fisk. Man kan lave så mange velsmagende fiskeretter på grill.

Hvilke fisketyper egner sig bedst til grillning?

Fisk er fantastisk at grille. Hvis man ønsker at grille et helt stykke fisk, skal man sørge for at vælge en fisk, som er fast i kødet fx laks eller tun. Hvid fisk er også godt at grille, men her kræver det en foliebakke eller sølvpapirspakker, som passer på kødet ikke falder fra hinanden.

Skal fisken grilles med eller uden skind?

Det er selvfølgelig individuelt og begge måder er gode måder at grille fisken på. Dog har skindet det formål, at det holder kødet endnu mere sammen og dermed forhindre, at den falder fra hinanden undervejs i tilberedningen.

Hvordan undgår man, at fisken hænger fast på risten?

For at undgå, at fisken hænger fast på risten skal man sørge for, at risten er renset for grillrester og er meget varm. Derudover er det en god idé at både fisk og rist er smurt med lidt olie eller hvad man foretrækker at bruge til at tilberede i.

Er det bedst at grille fisk direkte eller i folie?

Det kommer meget an på valget af fisk. Dog får man mere grillsmag tilført ved at stege direkte på risten, men man forhindrer også, at fisken ryger gennem risten hvis den går i stykker undervejs ved brug af folie.

Hvor lang tid skal fisk have på grillen?

Det variere naturligvis af hvilken type fisk man griller, samtidig med dens tykkelse. Dog er et stykke fisk typisk tilberedt indenfor 5-10 minutter. Dog bør stegetider undersøges nærmere for hver type fisk og det afhænger også af tykkelsen.

Hvilke krydderier og marinader passer godt til fisk?

Et stykke fisk går ofte godt sammen med citron, krydderurter, hvidvin, salt, peber, smør, hvidløg osv.

Kan man grille hele fisk, og hvordan gør man det?

Man kan sagtens grille hele fisk og typisk opnår man også et langt mere saftigt og smagfuldt resultat ved at grille fisk på ben. Sørg for at fisken er renset og derudover krydret med nogle gode smagsgivere. Grillen bør forvarmes til 180-200 grader. Steg fisken i en foliebakke og sørg for kun at vende fisken en gang undervejs, så den ikke går for meget i stykker. Stegetider afhænger både af type fisk og størrelse heraf, men fisken bør typisk få 8-10 minutter pr. Side og herefter hvile i ca. 5 minutter.

Hvad er forskellen på at grille fast og blød fisk?

Forskellen på fast og blød fisk er, at man opnår et protein med langt mere tekstur og struktur ved valg af fisk med fast kød (fx. Laks og tun), hvor i mod man får en blødt resultat ved valg af blød fisk (hvid fisk).

Hvilket tilbehør passer godt til grillet fisk?

En god grillet fisk bliver endnu bedre, når den serveres med en lækker salat eller grillede grøntsager. Evt. også sammen med en lækker sauce og lækkert brød.

Hvordan kan man se, om fisken er færdiggrillet?

Når fisken er færdigtilberedt på grillen vil kødet flage let af, når du forsigtigt prikker til det. Hvis man vil være på den sikre side, kan man benytte et stegetermometer.