Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Dyppelse / Pesto
Her finder du vores opskrifter på hjemmelavet pesto. Du kan lave pesto ud af ramsløg, persille, basilikum, ærter, tomat, rucola, peberfrugt og meget mere. Rød og grøn pesto kan du bruge til mange lækre retter som pesto pasta, pastasalat, pestosnegle, til tapas eller blot som tilbehør. Det er faktisk slet ikke svært at lave hjemmelavet pesto og så smager det bare så lækkert.
Pesto er efterhånden blevet en fast del af mange danskeres køleskabe. Dee fleste kender nok særligt de små glas fra hylderne i supermarkedet. Vi er også rigtig glade for pesto, for det smager bare helt fantastisk. Men vidste du, at det faktisk er virkelig nemt at lave selv? Herinde har vi samlet alle vores bedste pesto opskrifter, så du selv kan prøve kræfter med den smagfulde dyppelse. Vi har flere forskellige slags, så du kan prøve dig frem, til du finder din foretrukne pesto opskrift.
Når de fleste tænker på pesto, tænker de nok på de små glas fra supermarkedet. Her er de mest populære varianter den grønne og den røde, der smager af henholdsvis basilikum og soltørrede tomater. Det er dog virkelig nemt at lave pesto selv, og vi synes hjemmelavet pesto smager endnu bedre end supermarkedsvarianterne. Den største fordel ved at lavet hjemmelavet pesto er, at du kan skrue på ingredienserne. Hvis du for eksempel er helt tosset med smagen af hvidløg, så skruer du bare op for mængden af hvidløgsfed. Hvis du hellere vil have mere umamismag, kan du i stedet komme mere parmesan i. På samme måde kan du også justere konsistensen ved at tilsætte mere eller mindre olie til din pesto. Så er du sikker på, at din hjemmelavede pesto bliver lige som du vil have den.
Én af hovedingredienserne i pesto er pinjekerner, som smager fantastisk, men også er lidt dyre. Hvis du gerne vil lave en lidt mere budgetvenlig pesto, kan du lave pesto med mandler i stedet. Smagen ændrer sig naturligvis lidt, når man laver pesto med mandler i stedet for pinjekerner. Vi synes dog, det smager lige så godt, og så kan du nyde en lidt billigere hjemmelavet pesto.
Med hvad er pesto egentlig overhovedet for noget? Jo, pesto er en meget smagfuld dyppelse, der oprindeligt stammer fra Italien. En klassisk italiensk pesto består af basilikum, hvidløg, pinjekerner, parmesan og salt, der blendes med olivenolie. Der findes dog efterhånden mange forskellige pestovarianter på supermarkedernes hylder, der indeholder andre grøntsager og krydderurter. Hvis du laver din pesto selv, er det i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænser. De fleste grøntsager og krydderurter kan nemlig trylles om til en lækker hjemmelavet pesto.
Måske har du kigget på glassene med pesto i supermarkedet uden nogensinde at købe dem med hjem. Du er måske i tvivl om, hvad man egentlig kan bruge pesto til. Pesto er ikke bare en smagfuld dyppelse. Det er også meget alsidigt, og kan bruges på mange måder. Pesto kan først og fremmest bruges som dyppelse, hvis der for eksempel står tapas på menuen. Friskbagt brød dyppet i pesto smager bare helt forrygende. Pesto kan dog også bruges som en smagfuld marinade til kød eller grøntsager. Eller det kan bruges som en form for dressing, hvis salaten skal piftes lidt op. En af de mest populære anvendelser er dog nok sammen med pasta. Pesto kan nemlig med fordel vendes med en gang pasta for at lave lækkert og nemt tilbehør til aftensmaden.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.