Ramsløgspesto

ramsløgspesto
Opskrift til personer Opskrift til 4 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

5 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på den bedste ramsløgspesto med mandler og parmesan. Det tager ikke mange splitsekunder at lave og så smager det så skønt. Skynd dig en tur i skoven i den flotte forårssol og pluk lidt ramsløg ganske gratis.

Ingrediensliste

  • 80 g. mandler
  • 4 dl. raps- eller solsikkeolie
  • 3 spsk. citronsaft
  • 220 g. ramsløg
  • 110 g. parmesan
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Opvarm en tør pande. Tilsæt mandler og rist dem i cirka 5 minutter.
  2. Lad dem afkøle og læg dem så i en blender.
  3. Tilsæt de resterende ingredienser i blenderen og blend det. Nogle ønsker pestoen rustik og andre ønsker den blendet helt fint. Det er helt op til dig.
  4. Opbevares på køl i en lukket beholder. Sørg for at overfladen er dækket med olie, for så kan pestoen holde sig i 7-10 dage. Hvis ikke, så kan den holde sig 4-5 dage.
Bedøm denne ret

Nem og lækker opskrift på ramsløgspesto

Her får du den bedste ramsløgspesto opskrift. Det er en frisk forårs pesto med ramsløg, parmesanost og mandler. Ramsløg vokser i mange skovbunde her i foråret, så du kan smutte en tur i skoven og plukke en pose ganske gratis. Ramsløg er bedst kendt som naturens hvidløg, og du kan virkelig lave en smagfuld og lækker pesto ud af dem.

Hvad kan jeg bruge pestoen til?

Der er så mange gode muligheder med en pesto. Den kan krydre alt mad, så vi har ofte en pesto stående i køleskabet. Du kan spise det oven på den rugbrødsmad med kartofler, pålæg eller et nystegt spejlæg. Du kan også vende det i pastasalat eller bruge det i en dressing. Vi vender pestoen i creme fraiche og så har du en lækker urtedressing.

ramsløgspesto

Kan jeg bruge andet end mandler?

Ja, du kan bruge alt fra mandler, pinjekerner eller solsikkekerner. Det er bare hvad du har hjemme i skabet. Det er det gode ved pesto. Du kan altid erstatte nogle af ingredienserne med tilsvarende ingredienser, det gør bestemt ikke pestoen dårligere.

Hvor længe kan pestoen holde sig?

Når du har lavet pestoen, så anbefaler vi at du stiller den i køleskabet i en lufttæt beholder. Er pestoen dækket af en oliehinde på toppen, så kan pestoen stå i 7-10 dage. Er den derimod ikke dækket, så kan den kun holde sig 4-5 dage.

LÆS OGSÅ: Persillepesto eller bagt peberfrugtspesto

ramsløgspesto

Husk endelig at følge med på vores Facebookside, hvor vi lægger opskrifter og inspiration op. Vi er også på Instagram, og vi vil elske at få dig med i vores madunivers her også! Vores Instragramprofil finder du lige  her. Husk også at tagge os @mummum.dk, hvis du laver nogle af vores retter eller følger ugens madplan. Det er så hyggeligt at følge med!

Kommentarer

  1. Kan man Ikke anvende Atamon I pesto én, når den skal opbevares i køleskab – for at forlænge holdbarheden?
    Jeg fryser normalt ned i små beholdere og pesto’en holder sin velsmag og konsistens.
    Med venlig hilsen
    Annette

Skriv en kommentar