Rucolapesto

Opskrift på rucolapesto 

Rucolapesto

Opskrift til dl.

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

0 minutter

Samlet tid

5 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på en lækker rucolapesto, som tager 5 minutter at lave. Brug den til pasta, til salat eller blot som tilbehør til at pifte aftensmaden op. Den er nem at lave og kræver blot en blender. Nemmere bliver det ikke.

Ingrediensliste

  • 50 g. mandler
  • 50 g. parmasan
  • 80 g. rucola
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • 2 dl. raps- eller solsikkeolie
  • Salt

Fremgangsmåde

  1. Skyl rucola.
  2. Kom alle ingredienser undtagen olie i en foodprocessor eller blender.
  3. Blend det, indtil det hele er hakket i små stykker.
  4. Tilsæt så olie lidt efter lidt. Ved at tilsætte lidt olie af gangen, så kan du styre konsistensen på din pesto. Nogen kan lide den meget våd og andre kan lide den lidt mere tør. Det er en smagssag. Tilføj olie, indtil du har den ønskede konsistens.
  5. Smag til med salt og evt. lidt citronsaft.
  6. Opbevares i en lufttæt beholder. Kan holde sig 1-2 uger på køl.

Bedøm denne ret

Opskrift på rucolapesto

En nem og lækker rucolapesto, som tager 5 minutter at lave. Brug den eksempelvis i denne lækre pastaret med laks og edamamebønner. Du kan også servere den til et lækkert tapasbord for pigerne eller til en god salat. Vi elsker hjemmelavede pestoer og dressinger og har faktisk flere opskrifter liggende her på siden. Pesto kan bare pifte enhver pastaret op og så elsker vi at lave dem selv, da man så ved, hvad der er puttet i den. Ruccola kan dog godt have en lidt bitter smag, så du kan også sagtens erstatte det med persille eller ramsløg, som også smager rigtig godt.

LÆS OGSÅ: Pastaret med rucolapesto og laks

Opskrift på rucolapesto 

Hvad kan jeg bruge en rest rucola til?

Det er virkelig ofte, at vi har en rest rucola tilbage i køleskabet om søndagen, når ugen er gået. Ofte er den blevet hel slatten af at ligge i køleskabet og mange vælger derfor at smide den ud. Det behøves du slet ikke! Du kan nemlig bruge resten til at lave denne lækre rucolapesto.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag