Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Søde sager / Kager / Chokoladekager
De bedste opskrifter på chokoladekager. Her finder du lækre og gode chokoladekager i forskellige varianter. Der er chokoladekager med nødder, med mousse, med karamel og mange andre varianter. Du finder helt sikkert en god opskrift på chokoladekage her.
Chokoladekage i bradepande
Chokoladekage i springform
Chokoladekage med kærnemælk
Chokolademuffins
Her har vi samlet alle vores bedste opskrifter på nemme, lækre og snaskede chokoladekager. Du finder chokoladekage i springform, i bradepande, som lagkage og meget mere. Vi vil selv vove at påstå, at der er en chokoladekage til enhver anledning. Man kan også altid servere chokoladekage. Det er sådan en kage, som alle kan lide. Både store og små, så derfor skal man selvfølgelig også have nogle gode opskrifter i baghånden. Vi har helt simple chokoladekager og mere overdådige af slagsen, hvor der ikke er gået ned på mængden af pynt og lækre sager.
For at gøre det nemt for dig, så har vi lavet en fuld oversigt over alle vores opskrifter på chokoladekager. Så kan du nemt udvælge den kage, som du er i humør til at lave. Det er en oversigt, som vi selv har savnet, når vi ledte efter en chokoladekageopskrift. Så vi håber, at det gør det nemmere for dig, at du kan se alle her.
Det er lækre og gode chokoladekager, som du finder opskrifter på her. En god chokoladekage må ikke være tør og skal også have en god smag af chokolade. Man kan bruge enten kakaopulver eller chokolade i sin kage, alt efter hvilken smag man gerne vil have. Vi bruger ofte chokolade i brownieopskrifter og så kakaopulver i en almindelig bradepandekage. Den klassiske klassens time kage er lavet med kakaopulver og det er en kage, som vi bare har lavet mange gange. Helt tilbage fra da vi gik i folkeskole, så var det en kage, som vi ofte havde med i skole. Det er bare sådan en kage, som alle kan lide. Den er et sikkert valg, hvis man kan sige det.
Udover de almindelige chokoladekager, så har vi også udvidet samlingen med både franske og svenske chokoladekager. Den gode franske chokoladekage, Gateau Marcel er vores absolutte favorit, hvis vi skal lave chokoladekage til dessert. Den består af et lag bagt kage og et lag af mousse. Den er så intens og lækker, og er perfekt at servere med vaniljeis. Den svenske kladdkake er sådan en blanding mellem en brownie og en almindelig chokoladekage. Tricket i den er, at den bages lidt mindre end man normalvis vil gøre. Det gør, at den bliver lidt mere fugtig og svampet indeni.
Et oplagt valg til dessert er en chokoladekage. Både som dessert til fest, fødselsdage eller til nytår. Som vi også har nævnt, så er det bare sjældent, at der er nogen, som ikke kan lide chokoladekage. Vi serverer gerne en form for chokoladekage med en god vaniljeis til og evt. en bærcoulis, som kan give noget syrlighed og modspil til den søde kage.
Der er nogle chokoladekager, som egner sig til at blive bagt dagen før og så er der nogle, som vi først ville bage på dagen. En klassisk bradepandekage som klassens time kagen, den ville vi bage på dagen. Men den franske Gateau Marcel har faktisk bedst af at blive bagt dagen før.
Ja, du kan sagtens fryse en chokoladekage.
Hvis din chokoladekage smuldrer, så er det sandsynligvis fordi den enten har for meget mel i eller er blevet bagt for længe. En god chokoladekage skal være svampet og ikke smuldre.
Hvis din kage ikke er færdigbagt, så kan den falde sammen på midten. Brug altid ingredienser, som har stuetemperatur og vær også opmærksom på størrelsen på dine æg.
Chokoladekage er en af de nemmeste kager at bage. Den består af æg, sukker, kakao, hvedemel, smør eller olie og bagepulver. Du finder nemme opskrifter her.
Chokoladekage opbevares i en lufttæt beholder eller pakket godt ned i en plasticpose eller husholdningsfilm. Opbevar din kage ved stuetemperatur, da kulden fra køleskabet vil udtørre din kage.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.