Pæremarmelade

Opskrift på pæremarmelade
Opskrift til glas Opskrift til 1 glas

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på hjemmelavet pæremarmelade lavet på søde, saftige pærer. Brug marmeladen på nybagt brød, til pandekager osv.

Ingrediensliste

  • 5 stk. pære
  • 60 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. citronsaft

Fremgangsmåde

  1. Skræl pærer, fjern kernehus og hak i små tern.
  2. Kom alle ingredienserne i en gryde og bring det i kog ved medium varme med låg.
  3. Rør godt rundt løbende.
  4. Du kan undervejs mærke, pæren bliver mere og mere møre. Ønsker du en marmelade med struktur anbefaler vi, at den blot koger i 20 minutter. Hvis du ønsker en mere jævn og ensartet marmelade anbefaler vi, at du lader dem koge i 30-35 minutter, så pære bliver kogt helt ud.
  5. Tag gryden af varmen. Du kan lade marmeladen have lidt struktur eller du kan blende den kort med en stavblender.
  6. Hæld marmeladen på et glas (evt. skyllet i atamon eller alkohol). Lad den køle af. Når den er kølet af, så sættes låg på og marmeladen sættes på køl.
Bedøm denne ret

Opskrift på pæremarmelade

En nem og lækker opskrift på en hjemmelavet pæremarmelade lavet på søde, danske pærer. Det er så nemt at lave hjemmelavet marmelade og syltetøj. Samtidig er det en god mulighed for at få udnyttet alle de danske frugter, som kommer i sæson i sensommeren. Du kan lave marmelade af pærer, æbler, blommer, mirabeller og meget mere.

Det smager skønt ovenpå nybagt brød, til pandekager, vafler eller ovenpå skyr eller yoghurt til morgenmad. Prøv at tilsætte et par spiseskefulde ovenpå vaniljeskyr sammen med lidt knas i form af granola eller ristede nødder. Det er virkelig en skøn efterårsmorgenmad, som samtidig mætter godt.

LÆS OGSÅ: Blomme- og æblemarmelade

Opskrift på pæremarmelade

Syltetøj af marmelade

eAlt efter hvor længe du lader den koge, så kan du selv vælge hvilken konsistens du gerne vil have. Skal den være tynd, så lader du den koge lidt mindre og skal den være mere fast, så skal den blot koges lidt længere. Du kan også selv vælge om du vil have struktur i den eller ej. Vi kan godt lide lidt grove stykker, så vi blender ikke marmeladen. Men det kan man sagtens gøre.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Skriv en kommentar