Panna cotta med æbler og hasselnøddecrunch

Panna cotta med æbler og hasselnøddecrunch
Opskrift til personer Opskrift til 6 personer

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

1 time

Beskrivelse

En lækker og nem vanilje Panna Cotta med æbler og hasselnøddecrunch i glas. Lav nemt denne dessert i portionsglas.

Ingrediensliste

  • Vanilje panna cotta

  • 5 dl. piskefløde
  • 1 stk. vaniljestang
  • 60 g. sukker
  • 2 stk. husblas
  • Æbler

  • 3 stk. æble
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. akaciehonning
  • vand
  • Hasselnøddecrunch

  • 50 g. hasselnødder
  • 50 g. sukker

Fremgangsmåde

  1. Først laves panna cotta.
  2. Læg husblas i blød i en skål med koldt vand.
  3. Skrab vaniljekornene ud af vaniljestangen og bland det med lidt af sukkeret. Tilsæt vaniljesukker og resterende sukker i fløden sammen med bælgen fra vaniljestangen.
  4. Kog forsigtigt fløden op under omrøring.
  5. Når sukkeret er opløst, så tages vaniljebælgen op. Vrid husblas fri for vand og tilsæt det til fløden. Rør det godt ud.
  6. Tag gryden af blusset.
  7. Lad fløden køle lidt af og hæld det derefter på glas. Stil dem på køl i mindst 2 timer.
  8. Imens den sætter sig, så kan de resterende ting forberedes.
  9. Skræl æbler og skær i små tern.
  10. Kom æbler op i en lille gryde sammen med vaniljesukker, citronsaft, akaciehonning og lidt vand.
  11. Tænd for middel varme og lad æblerne sautere. Lad vandet fordampe og lad æblerne blive lidt bløde (de må gerne stadig have bid). Tag herefter æblerne fra i en skål og lad dem køle af.
  12. Nu til hasselnøddecrunch.
  13. Sukker smeltes på en pande ved lav/middel varme.
  14. Når sukkeret er smeltet, så tilsættes nødderne.
  15. Vend nødderne godt rundt, så de bliver dækket af sukkerkaramellen.
  16. Når nødderne er dækket, så hældes hele massen over på en bageplade beklædt med bagepapir.
  17. Spred det ud og lad det køle helt af.
  18. Hak det groft og kom det i en lufttæt beholder.
  19. Inden servering tages dine glas ud. Fordel æbler og hasselnøddecrunch ovenpå.
  20. Pynt evt. med lidt grønt og server med det samme.
Bedøm denne ret

Opskrift på panna cotta med æbler og hasselnøddecrunch

En virkelig lækker og nem opskrift på panna cotta med æbler og hasselnøddecrunch, som uden tvivl vil få dine gæster til at sige wauw! Vi har lavet dem i portionsglas og endda i nogle fine cocktailglas, da det blot får desserten til at se endnu mere ekstravagant ud. Det er en god dessert, som du kan forberede dagen før og blot anrette på dagen. Den egner sig som efterårsdessert, nytårsdessert eller til andre anledninger, hvor det bare er godt med en lille dessert.

Pannacotta er så nemt at lave! Det kræver få ingredienser og kan nærmest ikke gå galt. Det er en dessert, som er lavet på kogt fløde, som er tilsat vanilje, sukker og husblas, så den stivner. På toppen har vi lavet nogle æbler, som er letkogte, så de stadig har bid. Derudover kommes der hasselnøddecrunch på, som lige er prikken over i’et.

LÆS OGSÅ: Se alle vores opskrifter på desserter i glas her

Panna cotta med æbler og hasselnøddecrunch

Vaniljepanna cotta med æble

Kombinationen i den her vaniljepanna cotta med æble er helt fantastisk. Kombinationen af vanilje, fløde, æble og ristede hasselnødder slår bare ikke fejl. Brug gerne danske æbler, når de er i sæson. Så synes vi kun, at den smager endnu bedre! Den kan selvfølgelig også laves med andre frugter. Prøv at lave den med pærer eller blommer også. Det vil også være skønt.

Kan jeg forberede den dagen før?

Ja, det vil vi faktisk anbefale, så den kan sætte sig natten over. Du kan sådan set gøre det hele klar dagen før og så blot samle desserten lige inden servering. Det bliver jo ikke nemmere.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar