Pastaret med grillet tomatpesto og kylling

Pastaret med grillet tomatpesto og kylling
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

40 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en lækker pastaret med grillet tomatpesto og kylling. En smagfuld omgang pasta med rød pesto og kylling.

Ingrediensliste

  • Pastaret med grillet tomatpesto og kylling

  • 200 g. pasta
  • 300 g. kyllingebryst
  • 200 g. cherrytomater
  • 5 fed hvidløg
  • 1 bundt basilikum
  • 40 g. pinjekerner
  • 0,5 tsk. sukker
  • 100 g. parmesan
  • 5 spsk. olivenolie
  • salt/peber
  • 1 stk. burrata
  • 50 g. cashewnødder

Fremgangsmåde

  1. Skyl tomater og skræl hvidløgsfed.
  2. Kom tomater, hvidløg, basilikumsstilke (1/3 del af bundtet), 2 spsk. olivenolie, salt og peber i en foliebakke.
  3. Kom foliebakken på grillen og lad det hele grille i 15 minutter. Rør rundt undervejs.
  4. Rens kyllingebryst. Vend i lidt olie, salt og peber.
  5. Kom kylling på grillen og grill til det er gennemstegt.
  6. Når tomaterne har været på grillen i 15 minutter, hældes der pinjekerner i bakken. Lad dem stege med i 5-10 minutter.
  7. Kog pasta efter pakkens anvisning.
  8. Tag foliebakken med tomater og kylling af grillen og lad det hvile, mens du laver pesto.
  9. Find en blender, kom foliebakkens indhold og lidt ekstra basilikum, pinjekerner, sukker og parmesan i.
  10. Smag til med salt, peber og olivenolie og blend pestoen i gennem.
  11. Hæld vand fra pasta og vend pesto i pastaen.
  12. Skær kylling og hak cashewnødder.
  13. Anret pasta med pesto og kylling. Fordel burrata og cashewnødder udover og pynt med et par basilikumsblade.
Bedøm denne ret

Opskrift på pastaret med grillet tomatpesto og kylling

Har du gerne gang i grillen til aftensmad, så vil den her pastaret med grillet tomatpesto og kylling være lige noget for dig. Vi laver stort set det hele klar på grillen. Det er kun pasta, som koges og så vendes det ellers med tomatpesto, som laves af grillede tomater, hvidløg og basilikum. Det er blevet en af vores nye go-to retter. Det er en smagfuld sommerpastaret med grillet kylling og en hjemmelavet rød pesto, som bare smager af sol og sommer. Det er også en børnevenlig ret. Vi har i hvert fald to børn, som elsker retter som den her.

Den er serveret med grillet kylling til, men man kan også sagtens lave den uden, så det bliver en vegetarpasta. Når den alligevel toppes med burrata og cashewnødder, så fylder og mætter den godt.

LÆS OGSÅ: Se flere opskrifter på pastaretter med kylling her

Pastaret med grillet tomatpesto og kylling

Pasta med hjemmelavet tomatpesto

Det er en pasta med en hjemmelavet tomatpesto. Cherrytomater, hvidløg og basilikum grilles i en foliebakke og så blendes det med parmesan, pinjekerner, lidt sukker og olivenolie. Sådan en god blanding imellem en tomatsauce og en pesto. Det er i hvert fald en rød pesto med masser af smag. Og så har vi valgt nogle pastaer, som har sådan en lidt sjov form. Det er sådan en form, som er god til pasta med sauce eller pesto på, fordi pestoen sætter sig inde mellem rillerne.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers. Er du vild med vores opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan købe her.

Skriv en kommentar