Perlespeltsalat med marinerede kyllingespyd

Perlespeltsalat med marinerede kyllingespyd
Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

15 minutter

Tilberedelsestid

15 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Opskrift på perlespeltspeltsalat med marinerede kyllingespyd. Salaten består af perlespelt, pesto, tomater og rucola.

Ingrediensliste

  • Kyllingespyd

  • 400 g. kyllingebryst
  • 1 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 0,5 dl. sojasauce
  • 3 spsk. brun farin
  • 2 cm. frisk ingefær
  • 3 fed hvidløg
  • Perlespeltsalat

  • 120 g. perlespelt
  • 3 spsk. grøn pesto
  • 20 g. rucola
  • 120 g. cherrytomater
  • 0,25 bundt forårsløg
  • salt/peber

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave marinaden til kyllingespydene.
  2. Riv ingefær fint. Hak hvidløg fint eller pres i en hvidløgspresser.
  3. Rør ingefær og hvidløg sammen med raps- eller solsikkeolie, brun farin og sojasauce.
  4. Fjern sener og evt. fedt på kyllingebryst. Skær brystet i tern. Kom ternene i marinaden og vend det godt rundt. Lad det trække imens du gør salaten klar.
  5. Kog perlespelt efter pakkens anvisning.
  6. Skyl rucola. Halver cherrytomater og snit forårsløg fint.
  7. Når perlespelt er færdigkogt, så drænes det. Skyl i koldt vand.
  8. Vend perlespelt med grøn pesto (tilsæt lidt ad gangen, så kan du justere til alt efter hvor meget pesto du vil have). Smag til med salt/peber.
  9. Vend perlespelt med rucola, cherrytomater og forårsløg. Sæt til side.
  10. Kom kyllingeternene på grillspyd.
  11. Grill eller steg spydene på en pande ved medium/høj varme til de er færdigstegte.
  12. Server dine kyllingespyd med perlespeltsalaten.
Bedøm denne ret

Opskrift på perlespeltsalat med marinerede kyllingespyd

Her får du opskriften på en mættende og lækker perlespeltsalat med marinerede kyllingespyd. En nem perlespeltssalat, som er vendt i grøn pesto og er lavet med cherrytomater, forårsløg og rucola. Det her er én af vores yndlings måltidssalater, da den mætter godt. Og når det lige bliver vendt i en omgang pesto, så smager det altså virkelig lækkert! Til perlespeltsalaten har vi lavet nogle marinerede kyllingespyd, som du enten kan grille eller stege på panden. Nu går vi sommertiden i møde og vi har haft nogle skønne forårsdage med masser af sol. Det har vi udnyttet og derfor har vi haft gang i grillen for at lave disse lækre kyllingespyd. De er vendt i en asiatisk marinade lavet med soja, brun farin, hvidløg og ingefær. Så hvis du er træt af kylling uden smag, så skal du altså prøve at vende dem i sådan en marinade. Det giver masser af smag og gør også, at kyllingen ikke bliver tør.

LÆS OGSÅ: Klik her og find flere opskrifter på salater med perlespelt

perlespeltsalat med marinerede kyllingespyd

Måltidsalat med kylling

Sådan en måltidssalat med kylling nyder vi gerne til frokost, som madpakke eller til aftensmad. Det er sådan en ret, som er god, hvis du gerne vil have noget mere grønt ind i hverdagen på en nem måde. Samtidig tager det ikke lang tid at lave, så det er også en ret, som passer godt ind i en travl hverdag. Spiser du det til aftensmad og har du rester, så er resterne glimrende i madpakken dagen efter. Så det er altså total win-win efter vores mening!

perlespeltsalat med marinerede kyllingespyd

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

Skriv en kommentar