Lækre hverdagsopskrifter

Pistaciesnitter

Pistaciesnitter
Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

45 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

1 time og 5 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på pistaciesnitter. De lækreste snitter med mørdej, marcipan, pistacienødder og glasur.

Ingrediensliste

  • Mørdejsbund

  • 160 g. hvedemel
  • 45 g. flormelis
  • 1 knivspids salt
  • 70 g. smør
  • 1 stk. æg
  • Mazarinmasse

  • 300 g. marcipan
  • 80 g. sukker
  • 80 g. smør
  • 2 stk. æg
  • 40 g. hvedemel
  • 2 tsk. grøn frugtfarve
  • 30 g. pistacienødder
  • Topping

  • 150 g. flormelis
  • 4 spsk. vand
  • 30 g. pistacienødder

Fremgangsmåde

  1. Først skal mørdejen laves, som er bunden i din tærte. Bland mel, flormelis og salt i en skål. Skær smør i tern og ælt det i skålen.
  2. Tilsæt æg og saml dejen. Læg mørdejen i en skål og stil den i køleskabet i 1 time eller på frost i 30 minutter.
  3. Rul nu mørdejen ud i en firkant på 26×26 cm. Læg dejen i et firkantet fad på 20×20 cm. Stil den på køl.
  4. Nu skal mazarinmassen laves. Ovnen tændes på 180 grader varmluft.
  5. Blend eller hak pistacienødder fint.
  6. Marcipan og sukker røres sammen eller smuldres sammen med hænderne.
  7. Del smør i mindre stykker og tilsæt det til massen. Rør videre.
  8. Rør derefter æg i efterfulgt af frugtfarve.
  9. Tilsæt til sidst hvedemel og de hakkede pistacienødder og rør det sammen til en ensartet masse.
  10. Fordel mazarinmassen ovenpå mørdejen. Bag tærten i 18-20 minutter.
  11. Tag tærten ud af ovnen og lad den afkøle helt.
  12. Tag tærten over på en tallerken.
  13. Bland flormelis og vand til en glasur. Hak pistacienødder groft.
  14. Pynt med glasur og pistacienødder. Stil den evt. på køl inden servering, så den kan sætte sig.

Bedøm denne ret

Opskrift på pistaciesnitter

Her får du en nem opskrift på lækre pistaciesnitter. De består af en mørdejsbund, fyld af marcipan og pistacienødder samt glasur på toppen. Det er nogle lækre snitter, som du kan servere til aftenskaffen eller eftermiddagskaffen. Snitterne kan også sagtens fryses ned, så du nemt kan byde gæster på lidt bagværk.

Selve fyldet er lavet på marcipan, pistacienødder, smør og æg. Det er den perfekte kombination af mørdej, fyld samt glasur og hakkede pistacienødder på toppen. I stedet for pistacienødder, så kan du også lave dem med hasselnødder eller mandler, hvis du er mere til det. Pistacienødderne giver blot sådan en god smag og så får snitterne sådan en flot grøn farve.

LÆS OGSÅ: Rocky road med marcipan og mandler

Pistaciesnitter

Snitter med pistacienødder

Snitterne med pistacie er en yderst lækker og luksuriøs kage. Det er én af de lidt dyrere kager, da den både indeholder marcipan og pistacienødder. Et godt tip er at købe marcipan ved grænsen eller op mod jul, da det ofte er billigere der. Du kan ikke udelade marcipanen, da det er en stor del af selve fyldet og det giver en god smag samt konsistens.

Kan jeg fryse snitterne ned?
Ja, du kan sagtens fryse pistaciesnitterne ned. Skær dem ud i stykker og frys herefter ned. Så er de, som sagt, super nemme at tage op, hvis man pludselig får lyst til noget sødt eller får uventede gæster på besøg. Tag dem blot op af fryseren og lad dem tø op i 40-60 minutter. Så burde de være fine og klar til servering.

Følg også med på de sociale medier
Følger du med på vores Instagram? Hop endelig ind og følg med i vores madunivers. Her vil du få daglig inspiration til søde sager, sundere alternativer, lækre og nemme aftensmadretter og meget mere.

Kommentarer

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag