Pizza med serranoskinke

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

20 minutter

Tilberedelsestid

15 timer

Samlet tid

15 timer og 20 minutter

Beskrivelse

Opskrift på en sprød og lækker pizza med serranoskinke, cherrytomater og frisk basilikum. Du får en sprød pizzabund, præcis som i Italien.

Ingrediensliste

  • Pizzadej

  • 215 g. vand
  • 5 g. gær
  • 8 g. salt
  • 315 g. hvedemel
  • Fyld

  • 300 g. pizzasauce
  • 2 pk. frisk mozzarella
  • 120 g. serranoskinke
  • 40 g. cherrytomater

Fremgangsmåde

Dagen inden

  1. Det her er en opskrift, som kræver tålmodighed, men derimod ikke det store arbejde. Dejen skal nemlig være på køl i 15-18 timer, men den kan sagtens holde sig på køl i 2-3 dage.
  2. Start med at røre gæren ud i vandet.
  3. Tilsæt herefter 100 g. hvedemel og rør det ud. Tilsæt salt og tilsæt herefter det sidste hvedemel lidt efter lidt. Dejen skal ikke være våd, men derimod samle sig som en kugle. Rør godt rundt.
  4. Dæk din skål til med husholdningsfilm og sæt den på køl i minimum 15-18 timer. Den kan sagtens stå i køleskabet 2-3 dage, så du kan lave den i god tid.

Næste dag

  1. Tag din dej ud af køleskabet 2 timer inden den skal bruges. Tag dejen ud af skålen og ælt den let, del den i 2 lige store dele og form dem som boller. Drys godt med mel og placer bollerne her. Drys med lidt mel ovenpå. Dæk dem til med et viskestykke og lad dem ligge på køkkenbordet og hæve i 2 timer.
  2. Tænd ovnen på 275 grader varmluft eller så meget din ovn kan trække. Sæt en bageplade ind i ovnen, så den også bliver varmet op.
  3. Nu skal du forme dine pizzaer. Tag først den ene klump dej og tag godt med mel på bordet og på dejen. Brug dine hænder og fingre til at forme pizzadejen. Undgå at bruge en kagerulle. Du kan rulle længere ned i det her indlæg og se en video af hvordan vi ruller dem ud. Placer hver pizzadej på et stykke bagepapir.
  4. Fordel herefter tomatsauce og ost på pizzaerne.
  5. Skru ovnen ned på 230 grader.
  6. Tag den varme bageplade ud af ovnen og træk pizzaen + bagepapir over på den varme bageplade.
  7. Bag herefter pizzaen i ca. 8-10 min, alt efter hvor kraftig din ovn er. Når kanterne er gyldne, så er den færdig.
  8. Bag kun én pizza af gangen.
  9. Inden servering kommes serranoskinke og halve cherrytomater på.
Bedøm denne ret

Mummum anbefaler: Vores favoritter

Madlavning er bare nemmere, når udstyret er i orden. Hvis du står og mangler en opgradering, er her vores 3 favoritter, når vi laver denne ret:

Kitchenaid Artisan, køkkenmaskine

Køb her

Pizzaovn

Køb her

Pizzahjul

Køb her

Ovenstående indeholder reklamelinks for en eller flere af vores samarbejdspartnere (KitchenOne, KitchenTime og Kop & Kande). Køber du igennem dem, støtter du Mummum med et mindre beløb – uden det koster dig noget.

Opskrift på pizza med serranoskinke

Pizza med serranoskinke er én af vores absolut yndlings pizzaer! Det er en sprød og lækker italiensk pizza med tomatsauce og ost, som bages først. Herefter tilsætter vi serranoskinke, små cherrytomater samt lidt frisk basilikum. Det er en super nem og lækker pizzabund, som bliver super sprød. Præcis som man får dem i Italien!

LÆS OGSÅ: Pizza med cocktailpølser

Opskrift på pizza med serranoskinke

Italiensk pizza med serranoskinke

Den bedste italienske pizza med skinke eller parmaskinke. Den er bare perfekt som en nem fredagsmenu eller weekendmenu. Selve dejen skal blot røres sammen og så kan den faktisk holde sig på køl i 2-3 dage. Derfor laver vi ofte dejen om torsdagen, så kan man selv lidt bestemme hvornår i weekenden man vil bruge dejen. Den er nemlig også skøn som en søndagspizza, når man bare ikke orker madlavningen.

Kan jeg bruge andet end serranoskinke?

Ja, du kan selvfølgelig bruge andet end serranoskinke. Det er bare vores bud på en god og smagfuld italiensk pizza. Du kan bruge parmaskinke eller helt almindelig skinke, hvis du er mere til det.

Sprød pizza med skinke

Så hvis du mangler en god opskrift på den bedste pizza med skinke, så skal du helt klart tage og prøve den her. Det er vores go-to opskrift, når det skal være nemt og lækkert. Det er meget sjældent, at vi køber færdiglavede pizzaer efter at have prøvet denne.

Følg også med på de sociale medier
Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

Kommentarer

  1. Hej tænker at bage pizzaerne til formiddag da vi får gæste i aften og så bare varme dem op i aften med fyld men vil i anbefale jeg bager dem med eller uden ost til formiddag
    Tak for gode opskrifter
    Mvh Tine

    1. Hej,

      Du kan godt bytte lidt af melet ud med eksempelvis grahamsmel eller speltmel, men ikke det hele 🙂

      Kh

    1. Hej Julie,

      Så skal du have en pizzasten til grillen, som varmes op sammen med grillen. Og så bages pizzaen derpå 🙂

      Kh

Skriv en kommentar