Pizzamuffins

Opskrift på pizza muffins
Opskrift til stk. Opskrift til 12 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Beskrivelse

Nem og lækker opskrift på de bedste pizzamuffins. Pizzamuffins er perfekte til madpakken og så er de virkelig lette at lave.

Ingrediensliste

  • 2,5 dl. vand
  • 20 g. gær
  • 1,5 tsk. salt
  • 2 spsk. raps- eller solsikkeolie
  • 340 g. hvedemel
  • 150 g. revet mozzarella
  • 100 g. skinkestrimler
  • 75 g. pepperoni
  • 100 g. pizzasauce
  • 1 tsk. tørret oregano

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i lunkent vand.
  2. Tilsæt salt, olie og hvedemel lidt ad gangen.
  3. Ælt dejen godt. Den er mere våd end en almindelig gærdej.
  4. Stil dejen til hævning i 30 minutter.
  5. Hak imens pepperoni og skinke fint.
  6. Opvarm ovnen til 200 grader varmluft.
  7. Kom pepperoni, ost, skinke og pizzasauce i dejen og ælt det let i.
  8. Smør silikonemuffinsforme med olie. Fordel dejen i muffinsformene, drys med oregano og bag dem i ca. 15-20 minutter.
  9. Når de er færdige tages de ud af formene, så de kan dampe af.
  10. De kan med fordel fryses og tages op til madpakken. På den måde holder de sig svampede.
Bedøm denne ret

Opskrift på pizzamuffins

De her lækre og nemme pizzamuffins med skinke og pepperoni er perfekte til madpakken! Er du kørt træt i det samme i madpakken, så anbefaler vi dig at tilføje et nyt element til den. Det kunne eksempelvis være de her lækre pizzamuffins. De er lavet på en blød gærdej, som er mere blød end en almindelig dej. Her blandes pizzasauce, skinke og pepperoni i og så bages dejen i silikoneforme. Så får du altså de bedste muffins med pizzasmag, men som er nemme at lave.

Der er ingen tvivl om, at de her muffins vil være et kæmpe hit hos både børn og voksne. Alt med pizzasmag er jo bare super lækkert. Vi har brugt skinke og pepperoni, men du kan også blot nøjes med en af tingene. Ligeledes kan du også tilføje stegt, hakket oksekød eller hvad I ellers bruger til pizza.

LÆS OGSÅ: Klik her og find alle vores madpakkeopskrifter

Pizzamuffins

Opskrift på pizzamuffins

Muffins med pizzasmag

De her lækre muffins med pizzasmag er blevet en ny favorit hos os. Vi bager gerne en stor portion, som vi så fryser ned. Så er det altid nemt at tage op, hvis man skal bruge dem i madpakken eller skal på en tur. Når vi skal på tur, så tager vi dem bare op fra fryseren, når vi skal afsted. Så passer det med, at de er tøet op et par timer efter.

Hvis de skal være lidt grovere, så kan du også sagtens bytte noget af hvedemelet ud med en grovere variant. Det kunne være grahamsmel eller speltmel. Det kan ikke smages, men det gør, at de mætter lidt mere.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

  1. De er såååå lækre… Alle der har smagt dem har bedt om opskriften, og ungerne elsker at have dem med i madpakken☺️

Skriv en kommentar