Proteinboller

Opskrift til stk. Opskrift til 10 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på lækre, sunde proteinboller lavet på kun 5 ingredienser. De er super svampede og er perfekte med et stykke pålæg eller smør på.

Ingrediensliste

  • 250 g. havregryn
  • 350 g. hytteost
  • 4 stk. æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • Køb alle ingredienser på Nemlig

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
  2. Alle ingredienserne hældes op i en skål. Vi kan anbefale at bruge den blå hytteost fra Arla med 4% fedt. Herefter bruges en stavblender indtil du har en ensartet dej. Hvis dejen virker for tynd, tilsæt da lidt mere havregryn. Lad dejen trække 5-10 min.
  3. En bageplade gøres klar med bagepapir.
  4. Brug to skeer, som dyppes i vand, og læg klatter af dejen på bagepladen.
  5. Der bliver ca. 9-10 stk ud af en portion.
  6. Bag dem i midten af ovnen i ca. 20-25 minutter, indtil de er gyldne.
  7. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle helt af, inden du skærer dem over. Hvis de skæres over for tidligt kan de godt virke klæge inden i.
  8. Opbevar dem i en tætlukket pose i køleskabet. De kan også sagtens fryses.
Bedøm denne ret

Opskrift på sunde og mættende proteinboller

Nem opskrift på lækre, sunde proteinboller lavet på kun 5 ingredienser. De er super lette at lave og hvis du gerne vil have dem glutenfri, så kan du blot bruge glutenfri havregryn. De er super lækre som sunde morgenboller eller som madpakkeboller.

Det er virkelig gode, grove og sunde boller. Og så er det jo bare et plus, at de hverken kræver hævning eller gær. De kan laves på 30 minutter, hvilket er perfekt i en travl hverdag.

LÆS OGSÅ: Proteinpølsehorn

Opskrift på sunde protein hytteostboller

Disse proteinboller er super sunde og virkelig mættende. Det er uden tvivl den bedste og nemmeste opskrift vi har på sunde boller, da den kun kræver 5 ingredienser. Det er alle ingredienser, som du kan finde i et almindeligt supermarked.

Proteinboller

Boller med hytteost, æg og havregryn

Som sagt, så er det simple ingredienser. De består primært af hytteost, æg og havregryn. Det er alle ingredienser, som mætter godt og som er gode at have i kosten. Man får masser af protein fra hytteost og æg, samt god fylde fra havregrynene.

proteinboller

De bedste glutenfri boller

Vi har hørt fra flere af jer, at det er de bedste glutenfrie boller I har smagt. Havregryn er i sig selv naturligt glutenfri, men der står på pakkerne, at de kan indeholde spor af gluten. Dette er fordi at havregryn er produceret i nærheden af produkter, som indeholder gluten. Så hvis man er glutenintolerant, så skal man købe glutenfri havregryn. Hvis man derimod blot prøver at undgå gluten af sundhedsmæssige årsager, så kan man sagtens bruge almindelige havregryn.

Mine proteinboller bliver ikke som på billedet

Der kan være stor forskel på hvilken hytteost man bruger. Vi bruger den blå fra Arla med 4% fedt. Hvis du bruger en med mindre fedt, så kan hytteosten godt være mere vandet, hvilket kommer til at påvirke din dej. Så skal du nok tilsætte lidt mere havregryn. Vi har eksempelvis erfaret at Cheasy hytteost er mere vandet, så der skal man tilsætte lidt ekstra havregryn, hvis de ikke skal blide flade.

Desuden er det også vigtigt, at du ikke bruger æg, som er str. L/XL. De er meget større end æg, der er str. S. Vi bruger almindelige størrelse æg, det vil sige nogle der er M.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi har også en app! Hvis du er interesseret i flere opskrifter, så har vi også udgivet kogebøger, som du kan se og købe lige her.

Kommentarer

        1. Hej Maria,

          Nej det udregner vi desværre ikke. Men vi arbejder på at få næringsfordeling på i fremtiden – det bliver nok først en gang i 2020 😀

          Knus

          1. Hej Alle

            Jeg har beregnet det ud fra opskriften.

            Hele dejen indeholder 1557 kcal, så hvis du laver 10 boller ender du på rundt regnet på 160 kcal pr. stk.

            MVH
            Michael Andersson

    1. Hej Pernille,

      Det har vi desværre ikke udregnet. Det kommer også an på hvor store du laver bollerne osv 🙂

      Knus

      1. Så skøn en opskrift.. Jeg tilsætter lidt korn alt efter hvad jeg har i skabene og det virker også bare perfekt

        1. Undrer mig over, det er protein boller, med alt det havregryn må der da være mange kulhydrater i.
          Hilsen Per

          1. Hej Per,
            Vi kalder dem proteinboller blandt andet fordi de indeholder hytteost i stedet for andre mælkeprodukter – og ikke mindst indeholder havregryn frem for hvedemel 🙂
            Kh

    2. Jeg har regnet kcal ud pr bolle. Det er ca 155 kcal pr bolle, hvis du laver 10 stk af den portion ☺️

      1. Flot, men mere interessant er det, hvor meget kulhydrat der er i.
        Må jeg prøve at se, om jeg kan regne ud.
        Hilsen Per

  1. Øv, mine boller blev udsplattede klatter der er så flade at de ikke kan skæres over.. Gad vide hvad jeg gjorde galt ?

    1. Hej Mathilde,

      Der kan være flere ting. Hvis du har brugt æg som er str. L/XL, så bliver dejen meget vådere.
      Desuden kan der også være forskel på hytteost. Vi har gode erfaringer med den høje, blå fra Arla med 3,5% fedt.

      Knus

    2. Hvordan får I dem så høje..? Jeg har bagt dem 2 gange nu og begge gange bliver de flade og næsten ikke til at skærer over… Nogen ideer om hvad der går galt..?
      Vil lige tilføje at de smager rigtig godt.. ?

      1. Hej Lisette,

        Vi anbefaler, at man bruger Arla hytteost 4% i sådan en blå bøtte. Hvis man eksempelvis bruger Cheasy, så kan de godt blive flade, da den er lidt mere vandet. Ellers kan du tilsætte lidt ekstra havregryn til dejen 🙂

        Kh

      1. Hej Tina
        Vi har ikke prøvet det. Men vi har hørt, at man godt kan bruge skyr 😉 Så mon ikke at man godt kan med græsk yoghurt også!
        Knus

    1. Hej Vicki,

      Carina, som har smidt en kommentar, har udregnet det. Så hvis man laver en portion på 10 stk. så er der 143 kcal i én bolle 🙂

      Kh

  2. Intet mindre end FANTASTISKE boller! Hvad jeg ikke har prøvet af uspiselige sunde, glutenfri boller, der er røget lige i skraldespanden… De her var bare gode, smagfulde og luftige. Og ikke mindst nemme og hurtige at smække sammen. Jeg brugte “Vores” hytteost 1,5% fra Føtex, den er langt mere fast end fx Cheasy. Mine æg var str. L, så brugte kun 3. Og glutenfri havregryn. Dejen blev perfekt og bollerne ligeså.
    TAK! 🙂

    1. Hej Anette,

      Hvor er det bare skønt at høre! Tak fordi du deler dine erfaringer 🙂 Hav en skøn weekend.

      Kh

    1. Hej Marianne,

      Vi har ikke forsøgt os med det – men hvis det kan lykkes med skyr, så burde det også kunne lykkes med yoghurt 🙂

      Kh

  3. Første gang jeg bager disse lækre boller, de er virkelig flade og klisteret indeni… Hvad gør jeg forkert?

    1. Hej Signe,

      Det lyder som om, at du skulle have haft lidt mere havregryn i, hvis de er blevet flade.
      Desuden kan hytteosten også godt have betydning. Vi bruger den fra Arla med 4% fedt. Lad også bollerne køle af inden du skærer dem oevr, da de godt kan virke klæge inden i, hvis de er for varme.

      Kh

  4. Jeg er bare blevet afhængig af de her boller, skønt som de dufter af kage mens de bages. Hele familien er også vilde med dem?

    1. Hej Malene,

      Det er bare så dejligt at høre! De er også bare gode og nemme at lave. Hav en skøn dag 😀

      Kh

  5. TOTAL FAN ??????

    Lavede dem for første gang igår og de blev sindsygt gode og det tog ingen tid at lave dem. Jeg kom solsikkekerner og hakkede mandler i for at give dem noget mere bid, og det blev en WAUUU oplevelse ?

    1. Hej Pia
      Det er så godt at høre! Dejligt, at de faldt i god jord hos dig også ;)!
      Rigtig god ide med solsikkekerner og hakkede mandler. Du kan også tilføje revet gulerødder eller andet – der er så så mange muligheder.
      God weekend til dig

  6. De smagte godt! men har erfaret at de ikke kan gemmes i flere dage, da de så bliver gæret og uspiselig;( De havde lagt udenfor køleskabet, i max 2 dage

    1. Hej Sine
      Åh okay, tak for tilbagemeldingen. Vi lægger dem altid i køleskabet, nu hvor de er lavet på hytteost. Der holder de sig gode i op til 4 dage. Vi har så sent som idag ristet den sidste på brødristeren, og den var helt fin. Vi får skrevet i indlægget, at de skal opbevares på køl 😉
      Tak!
      Knus

  7. Jubiiiie, så fik jeg bagt bollerne med den rigtige hytteost – det gjorde en stor forskel med 4% i stedet for 1,5%.
    Samtidig puttet jeg lidt hørfrø, solsikkefrø samt kardemomme – og tog en portion fra, som jeg puttede revet gulerødder i, wauv.
    Jeg tænker, at denne dej kan rigtig meget på mange gode måder.
    Jeg har haft nogle boller frosset ned, som derefter er opbevaret i køleskabet og der holder de sig rigtig fint i 5-6 dage – de skal lige en tur i risterne inden de bliver spist.
    Tak for mange gode opskrifter??

  8. Jeg er VILD med dem. Sprøde udenpå og lækre luftige indeni. Har lavet dem næsten ugentligt siden jeg fandt opskriften. Tak

  9. Har lige bagt dem og de er blevet rigtig flotte, men øv hvor jeg synes de lugter mærkeligt. Ved ikke om det er hytteosten, som giver den mærkelige lugt? Lige til at smide ud, mega ærgerligt..

    1. Hej Jennyfer,

      Hmm, det lyder underligt. Vi har aldrig oplevet, at de lugter mærkeligt. Hvilken hytteost brugte du?

      Kh

  10. Hey. Jeg har udregnet makrofordelingen pr. bolle. Og de er lavet udefra standard finhvalsede havregryn og 1,5% hytteost 🙂
    Ca. 145 kcal pr. bolle:
    Protein: 10 g
    Fedt: 4 g
    Kulhydrat: 15,3 g
    Mega nem og lækker opskrift. Stor fan!

  11. Hvis man ikke har en vægt og vil måle i deciliter, hvordan ser målene i opskriften så ud?
    Ved simpelhen ikke hvordan jeg omregner gram til dl 🙂

  12. Kan man tillade sig at putte en lille smule mere bagepulver i ? Jeg bagte for første gang bollerne i går, og de blev liiiiige til den flade side. Nu lavede jeg også “kun” 8, så ved ikke om det er fordi de også var lidt store. Men er smager vildt godt ! 😀

    1. Hej Bolette,

      Det kan du godt prøve, men de hæver ikke helt vildt meget. Vi anbefaler også ikke at bruge Cheasy skyr, da mange har oplevet, at de bliver flade af det 🙂

      Kh

  13. Undskyld sproget… men fuck hvor er de gode. Har længe ledt efter de perfekte boller at tage med i madpakke…. og de bliver ikke mindre gode hvis man tilsætter solsikkefrø eller græskar kerner…. tusind tak for en god opskrift

    1. Hej Hanne,

      Åh hvor skønt at høre! Det er nemlig de perfekte sunde madpakkeboller og ja god idé med kerner i. Du kan også tilsætte lidt revet gulerod eller squash.

      Kh

  14. Virkelig gode og mættende boller! Jeg brugte hytteost fra lidl (da det er den jeg foretrækker) det virkede rigtig fint. Dem kommer jeg til at lave flere gange, og kan se man man både kan komme mørk chokolade i, eller lave dem som gulerodsbrud, det skal prøves. Men at samme dej kan bruges til pizza bund og pølsehorn, det er fantastisk! Super nem dej, som jeg vil komme til at bruge meget!

  15. Lækker og nem opskrift ! Bruger dem som morgenboller på vej til studie i toget, med en skive ost 🙂 Jeg bruger gerne rester af gulerødder eller spinat, hakket fint, så der er lidt mere grønt til at mætte, de bliver fortsat rigtig gode og lækre. Min stavblender kan ikke så godt lide dejen, tror ikke den er kraftig nok, men har i erfaring med at bruge en foodprocessor ? 🙂

  16. Har lige lavet bollerne idag, og de blev lidt flade men kunne dog lige få dem delt i 2. Så næste gang mindre æg eller mere gryn, smagte super skønt. Puttede protein pulver i også da jeg skal have meget protein pga. Gastric bypass og det gjorde dem bare endnu mere mættende ? det ikke sidste gang jeg laver dem ???

  17. De smager fantastisk, brugte grove havregryn og Cheasy hytteost 1,5 % fedt og 3 mellem store æg. Ikke sidste gang jeg bager dem?

  18. Fantastiske boller. Jeg kommer en håndfuld græskar eller solsikke kerner i, samt noget revet gulerod eller squash, det giver lidt ekstra smag.

  19. Der er stor forskel på hvilken hytteost man bruger. De bliver næsten dobbelthøjde hvis man bruger en hytteost med højt fedtindhold.

  20. Er så meget fan af disse super gode
    Protein boller. Opskriften prøvede jeg i sidste uge
    Og måtte i gang i denne uge igen med en større portion
    De er virkelig gode os efter og ha været froset ned.
    Tak for en virkelig god og mega nem opskrift.
    Og tak for alle jeres vidunderlige opskrifter samt bøger.

  21. Er stor fan af disse boller har bagt dem i ca 2 år nu har tilpasset opskriften til mit behov så jeg bruger 200 g havregryn, 250 g cheasy hytteost, 3 æg, 1 tsk bagepulver og ca en lille tsk salt og laver 6 stk boller så har jeg til madpakke i 2-3 dage og former dem med en spsk dyppet i vand så er de nemme at forme som var det frikadeller og laver dem ca 2 cm tykke, drysser dem med enten solsikke kerner, græskar kerner eller sesam og kommer lidt lækkert i som sandwich alt efter ovn mine bliver bagt ved 180 g varmluft i 27 min og opbevare dem bare i en frysepose på køkkenbordet.
    og de mætter vanvittigt godt.
    Tak for en god opskrift.

  22. Lille lifehack til jer der gerne vil bruge 1,5% hytteost. Jeg har haft held med at bruge lidt ekstra havregryn og bagepulver🙂

  23. Kommer en spsk HUSK af den gule fiber og 1 spsk chiafrø eller hørfrø, så kan man sagtens bruge Cheasy hytteost 1,5% da disse to ingredienser suger væde til sig og derfor ikke nødvendigt at tilsætte yderligere havregryn

Skriv en kommentar