Tilmeld nyhedsbrev

Proteinboller

proteinboller

Proteinboller

Opskrift til 9-10 stk.

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

20 minutter

Samlet tid

30 minutter

Beskrivelse

Nem opskrift på lækre, sunde proteinboller lavet på kun 5 ingredienser. De er super svampede og er perfekte med et stykke pålæg eller smør på.

Ingrediensliste

  • 250 g. havregryn
  • 350 g. hytteost
  • 4 æg
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft. Alle ingredienserne hældes op i en skål. Herefter bruges en stavblender indtil du har en ensartet dej. Hvis dejen virker for tynd, tilsæt da lidt mere havregryn. Lad dejen trække 5-10 min.
  2. En bageplade gøres klar med bagepapir.
  3. Brug to skeer, som dyppes i vand, og læg klatter af dejen på bagepladen.
  4. Der bliver ca. 9-10 stk ud af en portion.
  5. Bag dem i midten af ovnen i ca. 20-25 minutter, indtil de er gyldne.
  6. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle helt af, inden du skærer dem over. Hvis de skæres over for tidligt kan de godt virke klæge inden i.
  7. Opbevar dem i en tætlukket pose i køleskabet. De kan også sagtens fryses.

Bedøm denne ret

Opskrift på sunde og mættende proteinboller

Nem opskrift på lækre, sunde proteinboller lavet på kun 5 ingredienser. De er super lette at lave og hvis du gerne vil have dem glutenfri, så kan du blot bruge glutenfri havregryn. De er super lækre som sunde morgenboller eller som madpakkeboller.

Det er virkelig gode, grove og sunde boller. Og så er det jo bare et plus, at de hverken kræver hævning eller gær. De kan laves på 30 minutter, hvilket er perfekt i en travl hverdag.

LÆS OGSÅ: Proteinpølsehorn

proteinboller

Mine proteinboller bliver ikke som på billedet

Der kan være stor forskel på hvilken hytteost man bruger. Vi bruger den blå fra Arla med 3,5% fedt. Hvis du bruger en med mindre fedt, så kan hytteosten godt være mere vandet, hvilket kommer til at påvirke din dej. Så skal du nok tilsætte lidt mere havregryn.

Desuden er det også vigtigt, at du ikke bruger æg, som er str. L/XL. De er meget større end æg, der er str. S. Vi bruger almindelige størrelse æg, det vil sige nogle der er M.

Følg også med på de sociale medier

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

Kommentarer

        1. Hej Maria,

          Nej det udregner vi desværre ikke. Men vi arbejder på at få næringsfordeling på i fremtiden – det bliver nok først en gang i 2020 😀

          Knus

  1. Øv, mine boller blev udsplattede klatter der er så flade at de ikke kan skæres over.. Gad vide hvad jeg gjorde galt 😩

    1. Hej Mathilde,

      Der kan være flere ting. Hvis du har brugt æg som er str. L/XL, så bliver dejen meget vådere.
      Desuden kan der også være forskel på hytteost. Vi har gode erfaringer med den høje, blå fra Arla med 3,5% fedt.

      Knus

    2. Hvordan får I dem så høje..? Jeg har bagt dem 2 gange nu og begge gange bliver de flade og næsten ikke til at skærer over… Nogen ideer om hvad der går galt..?
      Vil lige tilføje at de smager rigtig godt.. 👍

      1. Hej Lisette,

        Vi anbefaler, at man bruger Arla hytteost 4% i sådan en blå bøtte. Hvis man eksempelvis bruger Cheasy, så kan de godt blive flade, da den er lidt mere vandet. Ellers kan du tilsætte lidt ekstra havregryn til dejen 🙂

        Kh

      1. Hej Tina
        Vi har ikke prøvet det. Men vi har hørt, at man godt kan bruge skyr 😉 Så mon ikke at man godt kan med græsk yoghurt også!
        Knus

    1. Hej Vicki,

      Carina, som har smidt en kommentar, har udregnet det. Så hvis man laver en portion på 10 stk. så er der 143 kcal i én bolle 🙂

      Kh

  2. Intet mindre end FANTASTISKE boller! Hvad jeg ikke har prøvet af uspiselige sunde, glutenfri boller, der er røget lige i skraldespanden… De her var bare gode, smagfulde og luftige. Og ikke mindst nemme og hurtige at smække sammen. Jeg brugte “Vores” hytteost 1,5% fra Føtex, den er langt mere fast end fx Cheasy. Mine æg var str. L, så brugte kun 3. Og glutenfri havregryn. Dejen blev perfekt og bollerne ligeså.
    TAK! 🙂

    1. Hej Marianne,

      Vi har ikke forsøgt os med det – men hvis det kan lykkes med skyr, så burde det også kunne lykkes med yoghurt 🙂

      Kh

    1. Hej Signe,

      Det lyder som om, at du skulle have haft lidt mere havregryn i, hvis de er blevet flade.
      Desuden kan hytteosten også godt have betydning. Vi bruger den fra Arla med 4% fedt. Lad også bollerne køle af inden du skærer dem oevr, da de godt kan virke klæge inden i, hvis de er for varme.

      Kh

  3. Jeg er bare blevet afhængig af de her boller, skønt som de dufter af kage mens de bages. Hele familien er også vilde med dem🤗

  4. TOTAL FAN 👏🏼👏🏼👏🏼

    Lavede dem for første gang igår og de blev sindsygt gode og det tog ingen tid at lave dem. Jeg kom solsikkekerner og hakkede mandler i for at give dem noget mere bid, og det blev en WAUUU oplevelse 😊

    1. Hej Pia
      Det er så godt at høre! Dejligt, at de faldt i god jord hos dig også ;)!
      Rigtig god ide med solsikkekerner og hakkede mandler. Du kan også tilføje revet gulerødder eller andet – der er så så mange muligheder.
      God weekend til dig

  5. De smagte godt! men har erfaret at de ikke kan gemmes i flere dage, da de så bliver gæret og uspiselig;( De havde lagt udenfor køleskabet, i max 2 dage

    1. Hej Sine
      Åh okay, tak for tilbagemeldingen. Vi lægger dem altid i køleskabet, nu hvor de er lavet på hytteost. Der holder de sig gode i op til 4 dage. Vi har så sent som idag ristet den sidste på brødristeren, og den var helt fin. Vi får skrevet i indlægget, at de skal opbevares på køl 😉
      Tak!
      Knus

  6. Jubiiiie, så fik jeg bagt bollerne med den rigtige hytteost – det gjorde en stor forskel med 4% i stedet for 1,5%.
    Samtidig puttet jeg lidt hørfrø, solsikkefrø samt kardemomme – og tog en portion fra, som jeg puttede revet gulerødder i, wauv.
    Jeg tænker, at denne dej kan rigtig meget på mange gode måder.
    Jeg har haft nogle boller frosset ned, som derefter er opbevaret i køleskabet og der holder de sig rigtig fint i 5-6 dage – de skal lige en tur i risterne inden de bliver spist.
    Tak for mange gode opskrifter🙏🏼

  7. Jeg er VILD med dem. Sprøde udenpå og lækre luftige indeni. Har lavet dem næsten ugentligt siden jeg fandt opskriften. Tak

  8. Har lige bagt dem og de er blevet rigtig flotte, men øv hvor jeg synes de lugter mærkeligt. Ved ikke om det er hytteosten, som giver den mærkelige lugt? Lige til at smide ud, mega ærgerligt..

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven